Lyt til artiklen:

Første klimaskov på kirkejord er indviet

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Vallensbæk Kirkeskov er navnet på den første skov på kirkejord med støtte fra Klimaskovfonden.

Plantningen af den nye skov gik i gang i begyndelsen af juni, hvor kirkeminister Morten Dahlin (V) ved samme lejlighed indviede den. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Folkekirken.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skoven består af 46.220 træer og er fordelt på 16 hektar.

11 kirker er i gang

Plantningen sker på en kombination af tidligere landsbrugsarealer, som kirken ejer, og et areal, som Vallensbæk Kommune har bidraget med.

Indtil videre har 11 kirker i Danmark fået støtte til at rejse skove af Klimaskovfonden, og Vallensbæk Kirkeskov er den første til at blive indviet.

Menighedsråd og kommune går sammen om skovrejsningsprojekt

Se også:

Menighedsråd og kommune går sammen om skovrejsningsprojekt

Grøn Omstilling i Vallensbæk Menighedsråd har taget initiativ til projektet, da menighedsrådet ønsker at reducere CO2-forbruget, fremme biodiversiteten på et stort areal og skabe et rekreativt område i Vallensbæk, lyder det.

Jørgen Hvolbye Lauritzen, formand for Grøn Omstilling i Vallensbæk Menighedsråd, udtaler således i pressemeddelelsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi deler alles engagement i at adressere klimaforandringer og reducere CO2-udledning. For at forstærke det positive miljømæssige fodspor fra vores kirkegård og andre områder, har vi overvejet, hvordan vi kan øge vores bidrag.

- Dette har ført til tanken om at plante skov på det landbrugsareal, som menighedsrådet hidtil har bortforpagtet, siger han.