Lyt til artiklen:

Rapport: To danske byer er frontløbere i kampen mod overophedning

00:00
Hastighed: ???x
04:17

Sweco har indsamlet data fra 24 europæiske storbyer i en ny rapport, der tegner billedet af et brandvarmt og voksende problem særligt i Danmark såvel som resten af Europa.

Temperaturstigningerne er et globalt fænomen, men Europa overopheder dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, hvilket udgør en risiko for folkesundheden, infrastrukturen og økonomien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed i en pressemeddelelse.

Rapporten fremhæver særligt eksempler fra København og Odense, der viser, hvordan danske byer kan være frontløbere i kampen mod heden forårsaget af klimaforandringer. Sweco anbefaler også en række løsninger til at tackle udfordringerne.

Hovedstaden er særligt ramt

Varmeudfordringen i København er særligt stor: Fra 2020 til 2100 vil antallet af dage med hedebølge i hovedstaden stige med hele 160 procent, hvilket svarer til mere end 38 dage med hedebølger.

Nørrebro får ny aktivitetsplads

Se også:

Nørrebro får ny aktivitetsplads

Københavns Kommune har derfor implementeret flere løsninger for at modvirke den stigende varme. Et distriktskølingssystem, der bruger havvand til at absorbere varme, er en af deres initiativer.

Det giver en anslået reduktion af CO2-udledninger på 70 procent sammenlignet med traditionelle airconditionanlæg, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jan Rasmussen, projektchef i Teknik- og Miljøforvaltningens afdeling for klimatilpasning i Københavns Kommune, siger:

- I Københavns Kommunes klimatilpasningsplan har vi identificeret stigende temperaturer som en udfordring, der vil vokse i takt med klimaforandringerne. Vi har påbegyndt undersøgelse af problemets omfang og mulige tiltag, der kan reducere overophedning i byområder.

Heat map i Odense

I Odense har Sweco sammen med Odense Kommune udarbejdet et urban heat map over byen. Kortet viser, hvordan fremtidens højere temperaturer vil påvirke byen med det formål at identificere de områder, hvor sårbare grupper er særligt udsatte for overophedning.

rich-media-4
Camilla Hvid er fagchef for bæredygtighed. Foto: Sweco.

Camilla Hvid, der arbejder med klimatilpasning og bæredygtighed i byområder i Sweco, siger:

- Et urbant heat map er en effektiv måde at kortlægge byens overfladetemperaturer på. Det kan sammen med en demografisk analyse danne grundlag for at identificere områder, hvor man særligt bør iværksætte begrønning og justering af farven på tage, fliser, asfalt og anden belægning i byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anbefaler disse løsninger

I rapporten anbefaler Sweco en række løsninger til at håndtere de udfordringer, som stigende temperaturer bærer med sig.

En af dem er at integrere klimatilpasning i byplanlægning. Her er det afgørende at investere i "blå-grøn infrastruktur" som buske, træer og vandløb, da disse elementer har kølende effekter. Fx giver en gade med skygge fra træer en temperatur i byen, der er 12 grader lavere, end hvis gaden ikke havde træer.

Kaj Bech bevæger sig ind i den næste del af grøn rute

Se også:

Kaj Bech bevæger sig ind i den næste del af grøn rute

Det anbefales også at optimere byplanstrategier på baggrund af et solidt databaseret vidensgrundlag i form af blandt andet urban heat map, ligesom i Odense Kommune.

Samarbejde mellem myndigheder og samfundet er også afgørende for at skabe effektive løsninger, der opfylder lokalsamfundets behov. Kommuner kan have stor gavn af at håndtere hedebølger sammen. Men det kræver investering i viden, mere brug af data omkring varme og fælles planlægning, lyder det.

Husqvarna satte lys på bæredygtighed og grønne områder i byerne

Se også:

Husqvarna satte lys på bæredygtighed og grønne områder i byerne

Sweco peger også på, at myndigheder og beslutningstagere skal etablere effektive og moderne strategier for at beskytte sårbare befolkninger mod ekstrem varme for at sikre den generelle folkesundhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sweco har studeret 24 byer: Bruxelles, København, Helsinki, Oslo, Rotterdam, Stockholm, Amsterdam, Edinburgh, Madrid, Glasgow, Sevilla, London, Rom, Lissabon, Paris, Wien, Barcelona, Geneve, Prag, Istanbul, Toulouse, Gdansk, Warszawa og Athen.