Lyt til artiklen:

Projekt skal undersøge værdien af nye skove

00:00
Hastighed: ???x
03:13

Med "Aftale om et grønt Danmark" skal Danmark rejse 250.000 hektar ny skov over de næste 20 år for at fremme klimaindsatsen, biodiversitet, vandmiljø og de rekreative værdier. Det betyder, at der skal rejses skov i et tempo, der vil være tre-fire gange højere end normalt.

De nye skove skal placeres steder, hvor de gavner flest mulige af de mål, som samfundet har. Derfor indledes arbejdet nu projektet "Nye skove, nye værdier, nye steder", en dybdegående analyse af værdien af at etablere ny skov forskellige steder i landet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse

Projektet vil regne på samfundsøkonomiske værdier, der inkluderer effekter på træproduktion, landbrugsproduktion, vandmiljø, klima, biodiversitet, rekreation, jagt og drikkevand.

Rapport og GIS-baserede kort

"Nye skove, nye værdier, nye steder" ledes af professor fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, Mette Termansen.

Det nye projekt vil producere en rapport og GIS-baserede kort med udgangspunkt i den aktuelle arealanvendelse, de økonomiske værdier af denne, og det landskab, nye skove vil blive en del af.

Rapporten og kortene skal illustrere de forskellige værdier ved at rejse skov, og resultaterne vil være klar, når skovrejsningen for alvor tager fart, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget spændte på at komme i gang med dette projekt, der vil levere værdifuld information til beslutningstagere og interessenter om effektive strategier for målrettet bæredygtig arealforvaltning og bidrage til, at den planlagte skovrejsning også giver os klima- og natureffekter, udtaler Mette Termansen i pressemeddelelsen.

Aktørers idéer og indspark

Det nye projekt vil trække på en bred vifte af forskningsresultater fra de senere års arbejde fra forskere ved IFRO. Det indebærer resultater om den samfundsøkonomiske værdi af skovrejsningens produktion af biomasse og gavntræ, klimaeffekter, opbygningen af CO2-lagre, nærringsstofudvaskning, grundvandseffekter og rekreation.

Resultaterne gøres op til værdien af den typiske landbrugsmæssige anvendelse af arealerne, lyder det.

99.000 nye træer spreder nu rødderne i den midtjyske jord

Se også:

99.000 nye træer spreder nu rødderne i den midtjyske jord

En af projektets første aktiviteter bliver at invitere en række aktører til workshops for at give idéer og indspark til projektets arbejde og resultaternes anvendelse.

Kommuner, lodsejere og deres rådgivere, fonde, statens styrelser og andre aktører, der spiller en rolle for dels udbud af arealer og dels finansiering af skovrejsningen vil være de primære brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultaterne dokumenteres og sammenstilles i en række bredt tilgængelige kortlag for at understøtte stat, kommuner, lodsejere, rådgivere og andre i arbejdet med at implementere de nye ambitioner om skovrejsning.

Mig & Min Maskine: Renés nye Scorpion Giant tilbyder glimrende udsyn og store brændstofbesparelser

Se også:

Mig & Min Maskine: Renés nye Scorpion Giant tilbyder glimrende udsyn og store brændstofbesparelser

Projektet har modtaget fire millioner kroner fra Villum Fonden og begynder umiddelbart efter sommerferien med en løbetid på to år.