Lyt til artiklen:

Importør: Liugong er blevet taget godt imod

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Med placering lige ved indgangen var Snertinge Maskinforretnings stand på E&H svær at komme uden om.

På standen var der både større og mindre maskiner fra Liugong, et kinesisk maskinmærke som maskinforretningen fra det nordvestlige Sjælland blev importør af i begyndelsen af året

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft rigtig god dialog med alle vores kunder omkring Liugong. Især det, at producenten er fulgt med i forhold til kabinerne, som er opdaterede til europæiske standarder, siger Mikkel B. Bredgaard, sælger hos Snertinge Maskinforretning, til Grøn Teknik.

- Det er blevet taget supergodt imod, siger han.

El-erfaringer fra Norge

Liugong serieproducerer maskiner i spændet fra 1,8 tons op til 95 tons, og når det kommer til el-maskiner, er den kinesiske producent langt fremme i feltet og bygger dem fra bunden af.

rich-media-2
Liugong har hovedsæde i Kina. Foto: Tina Moesgaard.

- El-maskiner er et stort fokus hos Liugong, men i Danmark skal vi vænne os til at køre på ren el. I Norge er de gået mere ind i det, hvor Liugong har afsat plus 150 el-maskiner, siger Mikkel B. Bredgaard.

- Når vi snakker el-maskiner med vores kunder, kan vi trække på de erfaringer, de har i Norge. Det er vigtigt for os at at få den viden fra den norske importør, så vi kan give den videre her i Danmark, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt netværk

Netop samarbejdet de europæiske importører imellem peger Mikkel B. Bredgaard på som en fordel. For hvor det kinesiske maskinmærke er en ny spiller på det danske marked, har Liugong flere år bag sig i lande som netop Norge, Sverige og England.

- Så alt i alt er det superpositivt, og vi er glade for den opbakning og det backoffice, der er hos Liugong i Kina. De er meget proaktive, og hvis der er noget, vi har spørgsmål eller udfordringer til, noget vi mangler træning i eller lignende, så er der folk på sagen, siger han.

Lars tager en gigant og et polsk high-end brand med hjem fra Kina

Se også:

Lars tager en gigant og et polsk high-end brand med hjem fra Kina

Snertinge Maskinforretning ligger mellem Snertinge og Svinninge og har tidligere været importør af maskinerne fra kinesiske Sany.

Liugong har eksisteret siden 1958 og har hovedsæde i Liuzhou, der ligger i den sydøstlige del af Kina.