Lyt til artiklen:

Seqway skruer op for blusset

00:00
Hastighed: ???x
03:36

Nye ATV og UTV'er er på vej fra det amerikanske-kinesiske firma. Det er både el, benzin og hybrid-udgaver.

Nu skruer Segway op for blusset med hele fire nye modeller i 2024. Der er tale om henholdsvis en benzindrevet UTV, en eldrevet UTV, en ATV i den store ende og endelig et hybriddrevet monster af en racer.

Alle Segways køretøjer bliver udviklet og designet i USA og efterfølgende produceret på selskabets fabrik i Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi får to nye UTV'er hjem. Segway UT6 kommer med samme motor som deres ATV. Det er en 570 kubik benzinmotor. Det vis sige, at man genbruger en kendt og afprøvet motor - bare i en UTV, fortæller Chris Brøcher fra ProATV i Sæby.

Firmaet har de sidste par år stået for importen fra det amerikansk-kinesisk ejede firma.

- Derudover har den selvfølgelig førerhus og lad. Og så er den godkendt som T1a traktor, så den må køre på vejene, både for private og erhverv.

rich-media-2
Segway AT10. Pressefoto.

Rammer markedet præcist

Med den nye mellemstørrelse UTV rammer Segway UT6 et bredt marked, og ifølge Chris Brøcher er amerikanerne gode til at udvikle ATV- og UTV'er, der præcist rammer brugeren.

- Segway har på det seneste solgt rigtig mange maskiner, fordi priserne ligger det rigtige sted. De har simpelthen konfigureret udstyret på maskinerne ud fra, hvad der reelt er brug for. De dækker behovene af ud fra minimumskravene. På den måde kan man holde prisen i det leje, hvor salget er, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vik fik for nylig to containere med 500-modeller hjem, dem solgte vi på tre uger. Det er 60 køretøjer. Det har vi aldrig prøvet før.

Derudover kommer der en elektrisk UTV, der har samme stel som Segway UT10. Det vil sige at den rent udseendemæssigt stort set er magen til den kendte udgave, men nu er den bare eldrevet.

- Det er et arbejdskøretøj, så den har masser af kapacitet at arbejde med, og den kører omkring 100 kilometer på en opladning, siger Chris Brøcher.

I den store ende

På ATV-fronten skruer Segway sig helt op i en 1000 kubik udgave. Også her udnytter man erfaringerne fra andre modeller. Segway AT10 har samme motor som deres 1000 kubik UTV, og så har producenten modificeret stellet, så det hele spiller sammen.

- Det er en to-cylindret motor, som har en god trækkraft. En 1000 kubik ATV er ikke noget, der bliver solgt så meget af herhjemme, men det, der gør forskellen, det er, om man rammer den rigtige pris på markedet. Og det gør vi her, siger importøren fra Sæby

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Alle de nye modeller kommer med indbygget app. Pressefoto.

Monster-racer

Endelig kommer der et monster i form af en af en racer-udgave. Og her er der tale om en hybrid SSV-model, der leverer 330HK. Det er en såkaldt boogiemodel, der ikke kan indregistreres, men er for feinschmeckere, der elsker at smide omkring sig med masser af kræfter på private områder.

Alle de nye modeller kommer med en app til for eksempel at indstille servostyring, holde øje med benzinforbrug, batterispænding, kørselsmønster og så videre. Og så kan brugeren kommunikere direkte med Segway, hvis der er nogle spørgsmål.

- Det er en ny verden, man arbejder med, og det er Segway gode til, understreger Chris Brøcher.