Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Særlig cykelsti bliver indviet
I dag bliver en cykelsti udover det sædvanlige indviet.
Cykelstien mellem Ollerup og Svendborg på Fyn går blandt andet forbi Hvidkilde Gods og skærer sig spektakulært igennem slotssøen.
Dermed kan der nu sættes flueben ved et projekt, som har krævet hensyn til blandt andet fredninger, kulturarvhensyn, diger, en sø, vandløb og dyreliv.
Inspiration fra området
En 200 meter lang cykelbro over vandet udgør en del af den nye 2,5 kilometer lange cykelsti.
Langs Mølledæmningen ved Hvidkilde Gods er vejen nemlig for smal til en cykelsti ved siden af. Derfor blev det til en cykelbro i stedet for.

Cykelbroen er anlagt i selve Hvidkilde Sø og blev monteret på pæle af beton og jern. Arbejdet udførte entreprenørvirksomheden Munck Havne & Anlæg for Vejdirektoratet, som er bygherre på cykelstien.
Stålbroens udseende er inspireret af sikkerhedsrækværkerne langs Mølledæmningen. Det ses på gelænderet af røde stålrør, som passer sammen med de historiske, rødmalede jernrør på de rektangulære granitsten ud til vandet.
Dækket på cykelbroen består af azobétræ, og mellem brædderne er der et skridsikkert materiale af epozy med sand, så cyklisterne også kan krydse cykelbroen i regnvejr.
Den nye cykelsti langs Fåborgvej i Svendborg Kommune skal skabe en god og sikker cykelforbindelse mellem Ollerup og Svendborg.
Cykelstien er en del af "Infrastrukturplan 2035", hvor der er afsat i alt 200 millioner kroner til cykelstier langs statsvejnettet.