Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
H&S Group opkøber Bredballe Have- & Anlægsservice
H&S Group har pr. 2. april 2024 købt aktiemajoriteten i Bredballe Have- og Anlægsservice. Det skriver H&S Group i en pressemeddelelse.
H&S Group er ejet af Uffe Klinkby, der driver anlægsgartnervirksomheden Have & Skov i Middelfart.
Administrerende direktør i Bredballe Have- og Anlægsservice Margit Nørgaard Andersen og de ansatte vil fortsat have deres daglige gang i virksomheden.
Med virksomheden i Vejle-området vil der fremadrettet være store fordele og potentialer for begge virksomheder, lyder det i pressemeddelelsen.
- For mig er det utroligt vigtigt, at begge virksomheder forbliver som de er, og at samarbejdet mellem dem skal ruste begge virksomheder bedre til fremtiden. Vi ser helst, at vi bliver - et stærkt os - på flere planer, siger Uffe Klinkby.
Hinandens styrker
Begge virksomheder udfører alle former for opgaver i anlægsgartnerbranchen, men der er naturligvis områder, hvor de hver især har deres styrker.
Bredballe Have- og Anlægsservice A/S er gode til renoveringsopgaver, større belægnings- og anlægsopgaver samt anlægning af bede, hvor der lokalt afledes regnvand.
Have og Skov A/S er en af de førende aktører indenfor etablering og pleje af biodiversitetsbede samt grønne anlægsopgaver, lyder det.
Fremadrettet giver det fordele, når afdelingerne kan trække på hinandens individuelle kompetencer og erfaringer. Det vil være med til at styrke og udvikle virksomhederne og derved kan de udføre større opgaver i fællesskab.
Samarbejde og synergier
Der er stor lighed mellem de to virksomheder. Begge virksomheder er familiedrevne, og hovedparten af opgaverne udføres i lokalområderne. Medarbejderstaben er stort set ens henover året. Maskinparken har samme størrelse, og sådan kunne vi blive ved, men hvorfor så investere i endnu en virksomhed?
- I eftersommeren 2023 indledte vi en række møder med henblik på at undersøge, hvordan vi fik den administrative del optimeret, da den vægter tungt for små virksomheder. Her kom nøgleordene samarbejde og synergier ind. Herved så vi et klart potentiale for samarbejde, og vi blev enige om, at ved handel kunne begge virksomheder drage fordel af dette, fortæller Uffe Klinkby og fortsætter:
- I Middelfart har vi udarbejdet de første klimaregnskaber og med den viden vil Bredballe Have- og Anlægsservice A/S hurtigere kunne få deres regnskaber udarbejdet. Næste grønne tiltag bliver arbejdet med ESG rapporter, så virksomhederne bliver mere gennemsigtige, slutter Uffe Klinkby.