Lyt til artiklen:

Iværksætter valgte Cat

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Nystartet anlægsgartner faldt for den populære 301.8, da der skulle maskininvesteres.

Med masser af gå-på-mod og tro på fremtiden håber den 22-årige anlægsgartner Emil Hemicke Støy snart at kunne arbejde fuldtid i sin nystartede virksomhed. Lige nu er han ansat hos Høje Tåstrup Kommune, mens han arbejder i sit eget firma efter arbejdstid.

Men ønsket om at blive selvstændig har vokset sig større og større, og så måtte Emil Støy på jagt efter en maskine, der kunne opfylde hans behov og ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han sendte en mail om at få et tilbud på en to tons minigravemaskine, og hos Zeppelin var man hurtige til at reagere.

- Så kunne jeg komme ud og prøve maskinen i praksis i Zeppelins "sandkasse" i Brøndby. Her fik jeg en grundig introduktion til maskinen og relevant udstyr, siger Emil Støy.

Han har netop fået leveret den populære Cat 301.8 minigravemaskine, så han kan udføre de mest gængse mindre entreprenør- og anlægsarbejder.

- Den er meget støjsvag, og komforten er god. Den er lige et niveau bedre, end andre maskiner jeg har set og prøvet. Skærmindstillingerne er meget nemme at redigere. Jeg har købt den med tiltrotator, så jeg kan udføre mange opgaver selv, siger Emil Støy.