Lyt til artiklen:

Stihl har planer om vækst trods faldende salg

00:00
Hastighed: ???x
05:53

På det årlige pressemøde i Waiblingen har Stihl efterhånden tradition for at præsentere stærke stigninger i salget. De seneste år bød ligefrem på tocifrede procenter.

Men i år bryder koncernen tendensen. Virksomheden genererede en omsætning på 28,6 milliarder danske kroner i perioden fra januar til august 2023. Dermed er den faldet 1,5 procent sammenlignet med året før.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Efter flere år med stærk vækst befinder vores markeder sig i en periode med midlertidig konsolidering i 2023. Men med over 100 års historik i branchen har Stihl masser af erfaring med at reagere på udsving i markedet, sagde bestyrelsesformand Michael Traub.

Corona drev rekordsalg

Ifølge Stihl er der en række årsager til den nedadgående udvikling. Slutningen på Corona-pandemien og de genåbnede samfund gør, at mange forbrugere igen bruger penge på underholdning, kulturoplevelser, rejser og gastronomi.

Mens de sociale aktiviteter var begrænset, havde mange mennesker både mere tid og penge i overskud i 2020 og 2021 til at passe deres have og købe nyt værktøj og havegrej. Det løftede Stihls salg til private helt enormt.

På pressemødet understregede bestyrelsen også, at man helt fra begyndelsen af den vilde vækst forventede, at salget på sigt ville finde et mere almindeligt leje igen.

- Som familieejet virksomhed kan vi handle med et langsigtet perspektiv, og vi ser optimistisk på fremtiden. Vi har ambitiøse vækstplaner og fortsætter med at investere en i vores forretning, især i batterisegmentet, for det er fremtidens teknologi, sagde formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremtiden er batteridrevet

Stihl satser for tiden stort på batteridrevet værktøj og haveudstyr til både professionelle og private. I dag står det for omkring 20 procent af salget. Og koncernen arbejder frem imod, at man i 2035 sælger 80 procent af produkterne på batteri. Det er også i batterisegmentet, at virksomhedens salg på det seneste viser flest positive takter.

- Salget af batteridrevne motorsave og andet batteridrevet elværktøj er steget år for år, og vi har også opnået vækst med vores iMow robotplæneklipper. Nogle regionale markeder udvikler sig også positivt. Ikke desto mindre ser vi stadig et samlet fald i salg på verdensplan på tværs af alle drevtyper, sagde Michael Traub.

Stihls globale markeder

Salgsvolumen i Vesteuropa er faldende. Efterspørgslen på hjemmemarkedet i Tyskland og de omkringliggende lande var påvirket af en forsinket start på sommersæsonen med et vådt og koldt forår og efterfølgende tørt vejr. Salget faldt tilsvarende, og omsætningen forblev på niveau med året før. Efterspørgslen faldt også i Østeuropa, Asien og Nordamerika.

I nogle dele af Sydamerika, Indien og generelt i Afrika er der dog vækst. Især udvikler Sydafrika sig positivt.

Alligevel ser Stihl-bestyrelsen optimistisk på fremtiden og forventer vækst på det, de kalder mellemlangt til langt sigt

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som en uafhængig, familieejet virksomhed med en høj egenkapitalandel på over 60 procent, kan vi fortsætte med at planlægge på langt sigt på trods af den udfordrende markedsudvikling på kort sigt, sagde Michael Traub.

Nye produkter på vej

Det næste år sender Stihl over 30 nye og opgraderede produkter på markedet til private forbrugere og i det professionelle segment.

De lægger blandt andet vægt på højtydende opladningsløsninger til batteridrevne produkter, især i det professionelle segment. Det sikrer, at blandt andet have- og skovarbejdere kan bruge deres batteridrevne værktøjer uden at de er tvunget til at afbryde i arbejdsdagen i naturen.

Blandt andet lancerer Stihl snart FSA 200, som er virksomhedens mest kraftfulde kratrydder. Undervejs er også HTA 150 som er en batteridrevet stangsav. Den er designet til skovbrug og har et specialdesignet let, hult skaft, som hjælper med at skære præcist.

rich-media-4
Stihls nye FSA 200 til professionelt vedligehold af grønne områder kan både trimme højt græs og større buske. Pressefoto.

Mere egenproduktion

Fremover skal Stihl også selv producere deres EC-motorer, som står for electrically commutated motorer, som har færre komponenter end traditionel elektromotor. Den overfører blandt andet kraften gennem et magnetfelt frem for en børste. Det gør, at de er mere energieffektive, holdbare og stort set vedlgeholdelsesfri, fortalte Martin Schwartz som er Stihls Head of Manufacturing and Materials.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At producere komponenterne i egen regi vil sikre, at de elektriske motorer, som allerede er udviklet af Stihl, passer endnu bedre til produkterne som helhed. Det vil ifølge koncernen øge ydeevnen og kvaliteten af virksomhedens batteridrevne værktøjer yderligere.

Anlægget skal etableres i forbindelse med Stihls nuværende fabrik i Waiblingen, Tyskland. Her begynder produktionen efter planen i løbet af 2025.

- Vi skal fremstille det bankende hjerte i ethvert batteridrevet værktøj: EC-motoren, sagde Michael Traub og fortsatte:

- Det markerer et stort strategisk skridt i vores transformation og giver os mulighed for at øge dybden af vores merværdi på det ekspanderende batterimarked, styrke vores forsyningskæderesiliens og udvide vores ekspertise.

I øjeblikket fremstiller fabrikken ved hovedkontoret i Waiblingen primært benzindrevet professionelt værktøj og batteripakker, samt komponenter som savstænger og plastikdele.