Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
S.D. Kjærsgaard udvider med traktor-udlejning
Den danske forhandler af traktorer og importør af entreprenørmaskiner og materiel fra blandt andet Case, S.D. Kjærsgaard med base i Frejlev samt yderligere fire filialer fordelt rundt i landet, går nu i trods alt beskedent omfang ind i udlejningsmarkedet. I første omgang er der skrevet "Case Rental" på bagskærmene af 12 helt nye traktorer af forskellige typer og størrelse.
- Årsagen er, at vi kan se et hul i markedet her. Vi tror, der kan være lidt forretning i det for os, fortæller indehaver Palle Kjærsgaard til Maskinteknik.
Han tilføjer, at landmænd og entreprenører kan have behov for forskellige typer traktorer til forskellige opgaver eller sæsonbestemte behov. Ved at tilbyde et bredt udvalg af traktorer til udlejning kan virksomheden imødekomme disse forskellige behov og sikre den rette traktor til en specifik opgave.

Traktorerne kan lejes for en periode på en måned eller længere, og tilbuddet gælder i hele landet.
- Det kommer til at ske gennem de lokale sælgere rundt i landet, men det bliver med udgangspunkt fra vores nye Case-center i Ringsted, der er under opførelse, siger indehaveren.
Business manager for Case IH i Norden og Baltikum, Andrea Ferri, besøgte torsdag Case-centret i Ringsted, og han ser frem til at komme i gang med Case Rental.
- På vore europæiske forhandler konference tidligere på året i Madrid var forhandlerudvikling et nøgleord. Case IH har en klar strategi for forhandlerudvikling og for, hvad vi ser som fremtidens forhandler. Initiativer som dette fra S.D Kjærsgaard, passer perfekt ind i den strategi med at leverer stærke produkter og services til professionelle brugere inden for landbrug og entreprenør, siger han.
Palle Kjærsgaard tilføjer, at der ingen planer er om at udvide udlejningsafdelingen med entreprenørmaskiner som for eksempel rendegravere og hjullæssere.