Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udlejer flytter og får mere plads
Sydjysk Lift og Maskinudlejning får mere end dobbelt så mange kvadratmeter at boltre sig på efter flytning.
Gennem mange år har Sydjysk Lift og Maskinudlejning i Aabenraa holdt til på Kilen, men ved indgangen til juni har virksomheden overtaget den gamle Falck-station i byen.
- Vi er allerede så småt i gang med flytningen, som vi forventer vil være helt færdig i slutningen af juni. Vi skal have bygget en kæmpe carport til trailere og nogle småting, så i begyndelsen bliver der nok lidt byggerod, som jeg håber, kunderne vil bære over med, fortæller indehaver Dennis Heitmann, der overtog virksomheden for præcis tre år siden.
Det bliver rigtig dejligt - især om vinteren ...
Indehaver Dennis Heitmann, Sydjysk Lift og Maskinudlejning
Flytningen til en større lokation betyder, at der fremover bliver plads til alt udstyr inden for, noget der ikke tidligere har været tilfældet.
- Det bliver rigtig dejligt - især om vinteren, hvor vi tidligere nogle gange har bøvlet med vand og frost, så det måske har været svært at starte maskinerne, siger han.
Udlejeren er især specialist på lifte - herunder saxlifte, bomlifte, teleskoplæssere, skovlifte mm. - men der er også mange andre maskiner i kataloget. Det er blandt andet minilæssere, gravemaskiner, tromler, flishuggere og pladevibratorer, så der er lidt for enhver smag hos den sønderjyske udlejer, som har seks-syv personer ansat.

Mere el og hybrid
Gennem de seneste 12 måneder har Sydjysk Lift og Maskinudlejning indkøbt en række nye hybrid-bomlifte, så kunderne i større grad kan benytte elektrisk materiel.
- Det er den vej, vi går. Og det gør kunderne heldigvis også. Det er lidt dyrere i indkøb, men materiellet er næsten altid udlejet. Med el-maskiner og hybridmaskiner betyder det også, at liftene kan benyttes inden døre i langt større grad, uden at give gener, så der er mange fordele ud over den oplagte med CO2-reduktionen, fastslår Dennis Heimann.