Lyt til artiklen:

OKNygaard indretter forskelligartede haverum i Roskilde

00:00
Hastighed: ???x
02:46

OKNygaard udfører i løbet af 2023 projektet Sct. Hans Naturhave i Roskilde, hvor anlægsgartneren skal indrette en række udendørsrum, der skal bidrage til gæsternes mentale sundhed.

I orangerierne i Sct. Hans Have, Roskilde sidder folk og luner sig i forårssolen, der skinner uforstyrret gennem vinduerne. Herfra kan de nyde synet af en snorlige og nyanlagt plæne i "Bærhaven."

Området har netop fået en ordentlig omgang af anlægsgartner OKNygaard, der udfører projektet Sct. Hans Naturhave for Roskilde Kommune og Fonden Sct. Hans Have. Projektet er finansieret af Annie & Otto Johs. Detlefs Fonde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere haverum

Bærhaven er blot et af flere områder i Sct. Hans Have, der står foran en forskønnelse. Historisk er Sct. Hans Have opdelt i en række haverum med hver deres karakteristika.

- Vi udfører havedelen, mens en anden entreprenør er i gang med at renovere stedets bygninger.

- Det, der er specielt i udførslen, er, at der er mange små delopgaver i den samlede opgave, fortæller Morten Pedersen, der er projektchef hos OKNygaard.

rich-media-2
Bærhaven i Sct. Hans Have er ét af de områder, der har fået et nyt udtryk. Foto: Tim Søgaard.

Designet af haven bygger på forskning i menneskers præferencer, når det gælder oplevelser ved færden og ophold i naturen. Her indgår kriterier såsom fred, vildskab, artsrighed og så videre. Haven skal bidrage til at fremme mental sundhed hos de besøgende.

Indtil nu har OKNygaard primært været beskæftiget med kloak- og forsyningsarbejde. Derudover har man gjort klar til et nyt orangeri og lavet opsamlingstanke til regnvand, så man kan bruge det til at vande haverne med om sommeren. Da Grøn Teknik besøger haven er man i færd med at etablere et parkeringsområde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Tegning over haven: Sct. Hans Have.

- Vi vil gerne lave det så godt for brugerne som muligt. Der er også fokus på at genbruge gamle ting og supplere dem med nye, fortæller Morten Pedersen.

Helsehave og labyrint

Går man en tur i haven kan man ikke undgå at få øje på et enormt træ, som troner i hjørnet af det område, som senere skal blive til en helsehave. Her skal plantes hjemmehørende buske, træer og stauder og etableres et bålsted og en dome.

- Lige nu venter vi på, at sommeren tager lidt mere til, fordi området er meget vådt, fortæller Morten Pedersen.

Til efteråret skal anlægsgartneren blandt andet plante træer og anlægge en labyrint ved kapellet i haven.

- Det bliver en spændende opgave med nogle klinker, siger Morten Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er de store ting, der er tilbage. Afrundingen er jo så plantearbejdet i efteråret, og så er vi færdige til december, siger han.

Sct. Hans Naturhave skal indvies til maj 2024.