Lyt til artiklen:

Forhandler præsenterer kombineret flishugger og neddeler

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Det er andet år i træk, at Aksel Benzin A/S udstiller på landets største dyrskue.

- Dyrskuet er et godt sted at møde mindre entreprenører, anlægsgartnere og kloakmestre, som måske ikke har behov for et stort anlæg.

Sådan lyder det fra administrerende direktør hos Aksel Benzin A/S, Claus Benzin, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor - når Roskilde Dyrskue løber af stablen til juni - tager virksomheden, som er landets ældste forhandler af maskiner til råstofindustrien og miljøsektoren, tre af de "mindre" anlæg med.

Have-/parkaffald og træstammer

Blandt andet får dyrskuets maskinudstilling besøg af Komptech-nyheden Axtor 4510, som er en 19 tons kombineret flishugger og neddeler.

- Her i Danmark er grøn biomasse blevet det nye sort. Axtor'en laver helt fine chips, som kan bruges som CO2-netutralt biobrændsel i fjernvarmeanlæg, fortæller direktør Claus Benzin.

Salget af pilleflishuggere boomer hos dansk producent

Se også:

Salget af pilleflishuggere boomer hos dansk producent

- Den gumler alt fra affaldstræ og paller til have-/parkaffald og træstammer i sig. Op til 250 kubikmeter i timen. Og så er den nem at omdanne til en neddeler, siger han.

En bestseller

Det er andet år i træk, at Aksel Benzin udstiller på Roskilde Dyrskue, og denne gang tager maskinforhandleren også deres bestseller Powerscreen Warrior 600 med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et kompakt sortereanlæg, som kan æde sig igennem 280 tons materialer i timen på seks liter diesel, fortæller direktøren.

Rekordstor maskinudstilling på Roskilde Dyrskue

Se også:

Rekordstor maskinudstilling på Roskilde Dyrskue

- Og vil du give produktionen endnu mere luft under vingerne, så er vores 7,5 tons Telestack Origin C2000T det perfekte match. For opstakkeren har plads til mere end 700 kubikmeter materialer under båndet, så du ikke hele tiden skal flytte din færdigvarebunke. Og du sparer op til 80 procent diesel på din læssemaskine, fortsætter han.

Mange gode maskinsnakke

Roskilde Dyrskue finder sted fra 2. til 4. juni 2023, og det ser de frem til hos Aksel Benzin.

- Sidste år var det en folkefest med masser af mennesker, maskiner, dyr, gøgl og god stemning. Vores anlæg viste sig frem fra deres bedste side, og vi fik rigtig mange gode maskinsnakke. Så vi glæder os til at gentage succesen i år, siger Claus Benzin med et smil.

Når dyrskuet åbner, vil maskinforhandleren være at finde på stand nummer 961.