Lyt til artiklen:

Havdrup Maskinforretning kastede håndklædet i ringen: John Deere har nu valgt ny sjællandsk forhandler

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Semler Agro overtager forhandlingen af John Deeres have- og golfmaskiner efter Havdrup Maskinforretning, der har opsagt sin aftale med den amerikanske gigant.

Når Havdrup Maskinforretning lukker senest med udgangen af i år, står Semler Agro klar til at overtage forhandlingen på Sjælland.

Det fortæller Semler Agro, som dermed bliver eneforhandler af John Deere i Danmark, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

John Deere-forhandler lukker: Vi ser ingen fremtid i det

Se også:

John Deere-forhandler lukker: Vi ser ingen fremtid i det

Semler Agro fortæller endvidere, at man konkret arbejder med planer om at etablere et servicecenter i Københavnsområdet.

- Det er en naturlig udvidelse af Semler Agro at se mod det sjællandske marked. Som en del af vores vækstrejse kommer vi til at overtage et område, hvor vi allerede er eksperter i resten af Danmark, siger Lars Beck, der er administrerende direktør for Semler Agro, i meddelelsen.

rich-media-3
Lars Beck, administrerende direktør for Semler Agro. Foto: Semler Agro.

-Vi er stolte af at overtage kontrakten, og vi glæder os til at tage udfordringen op. Vores mål er at tilbyde kunderne det samme høje serviceniveau, som de har oplevet hos Havdrup Maskinforretning, og udvikle videre på den forretning, som de allerede har opbygget. Samtidig er målet også at styrke muligheden for at service og rådgive kunderne om den nyeste teknologi på markedet inden for golf- og turfsegmentet, siger direktøren.

Hos John Deere lyder meldingen, at man er tilfreds med, at importøren tager opgaven op efter Havdrup Maskinforretning.

- Vi er glade for, at Semler Agro overtager ansvaret for salget på Sjælland. Da de allerede har ansvaret for segmentet af havemaskiner i resten af Danmark, og samtidig er ansvarlige for det landsdækkende salg af landbrugsmaskiner, siger Sven Seibt, der bærer titlen Division Dealer Development Manager hos John Deere.