Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Skovmaskinerne klarer det forberedende arbejde
Over de næste seks år bliver Kaløskovene forberedt til urørt skov. Meget af arbejdet blev klaret fra februar til april i år.
De mange meter høje træer i Kaløskovene ved Rønde på det sydlige Djursland breder sig til den ene og den anden side, men omkring Hestehaven står et område øde hen.
Her ligner det, at en storm har lagt samtlige træer ned, og at de væltede stammer - som led i oprydningsarbejdet - bagefter er blevet fjernet. Tilbage står nu et væld af grene og træstubbe.
Dog er det ikke naturen, men Naturstyrelsens entreprenører, som har været i gang.
- Det, vi har lavet her, er naturgenopretningshugst i sitkagran, fortæller projektleder i Naturstyrelsen Jakob Kristian Thøgersen Dahl til Grøn Teknik.
Kaløskovene er nemlig blevet udpeget til urørt skov, og Naturstyrelsen har en naturgenopretningsperiode på seks år til at forberede skoven.
Inden da står maskinerne for det forberedende arbejde.
Kørespor af grene
Lyden af knækkende grene og en tændt dieselmotor afslørede udkørselsmaskinen, inden den blev synlig på toppen af en bakke i terrænet.
De otte hjul trillede stille og roligt hen over et spor af grene, som maskinføreren havde lagt ud for at skåne skovbunden. På ladet lå 14 kubikmeter træ svarende til omkring 14 træstammer.
- For at undgå traktose kører vi med faste kørespor, ligesom man gør i landbruget. Sporene ligger med cirka 20 meters mellemrum, så de kan grabbe ti meter ind fra hver side, fortæller produktionsleder hos Driftscentret i Naturstyrelsen Torsten Bachmann Christiansen.
Af selvsamme spor kørte den skovningsmaskine, som i den første uge af februar begyndte at fælde områdets mange sitkagraner.
Slut med sitkagran og thuja
I alt dækker Kaløskovene et område på omkring 340 hektar, og det er i et område i omegnen af 25 hektar, hvor Naturstyrelsen har fældet ikkehjemmehørende træer.
Derudover er der et område på omkring 35 hektar, hvor der er blevet tyndet ud i andre bevoksninger for blandt andet at gøre de dele mere lysåbne.
At fælde træer for at gøre skoven urørt kan lyde paradoksalt, men det er netop det, der giver plads til skovens hjemmehørende arter.
- Det giver ikke mening af have oversøiske træarter i urørte skove, så derfor har vi reduceret mængden af dem, fordi der ikke er særligt mange arter, der er tilknyttet sitkagran, fortæller projektleder Jakob Kristian Thøgersen Dahl.
Foruden sitkagran, som er hjemmehørende i Nordamerika, er der i samme område også blevet fældet en smule thuja og kæmpegran, som er træarter med samme oprindelse.
Begge træarter vokser hurtigt og efterlader ikke meget lys til skovbunden. Derudover har træerne ikke mange skader i form af knækkede grene, huller eller svampeangreb, da træernes naturlige fjender ikke er til stede i Danmark.
Ved at fælde de ikkehjemmehørende træer efterlader også plads til, at hjemmehørende træarter såsom egetræer og bøgetræer og mange andre arter af blomstrende træer og busker kan brede sig endnu mere.
Over tid vil der desuden opstå mere dødt ved i skovbunden og dermed også opstå flere levesteder for planter og dyr.
Sprængningsmåtter skåner vejen
Dér hvor udkørselsmaskinens spor af grene ender og vejen begynder, lå to store sorte gummimåtter i forlængelse af hinanden. Måtterne er opfundet til at fungere som afskærmning ved sprængning i stenbrud og hedder sprængningsmåtter.
Men måtterne er også gode til at skåne skovens grusveje, når de store maskiner kører ud på dem. Derudover kan udkørselsmaskinen trække gummimåtten efter sig med grab og dermed "glatte" vejen ud efter dagens sidste kørsel.
Med samme grab placerede maskinføreren træstammerne fra ladet i en bunke langs vejen. Bagefter blev træstammerne hentet af lastbiler, som fragtede træet videre ud til savværker i- og uden for Danmark.
Da træstammerne blev placeret i bunken, sørgede maskinføreren i samme ombæring for at registrere træet i en database hos Naturstyrelsen, som bagefter afsatte det. Dermed ved kunderne, hvor fra de skal hente træet.
- Vi har taget langt det meste, der skal fældes i Kaløskovene i denne omgang. Det kan godt være, vi kommer tilbage på et senere tidspunkt. Men det vil være i mindre omfang end den her omgang, siger projektleder Jakob Kristian Thøgersen Dahl.
At arbejdet stod på frem til påske, betød derfor, at der kun var ekstra trafik i Kaløskovene i en relativt begrænset periode.
Samtidig stod fældning og udkørsel af træ på inden fuglenes og andre dyrs ynglesæson, da skovningsmaskinerne var færdige i begyndelsen af marts og udkørselsmaskinerne senere samme måned.
Derfor kan området nu slå sine egne folder - også fremadrettet.
- Vi holder selvfølgelig øje med det. Hvis der selvsår mange sitkagraner eller mange oversøiske træer, så kan det godt være, at vi griber ind. Men som udgangspunkt får det lov til at passe sig selv, slutter projektleder Jakob Kristian Thøgersen Dahl.
