Lyt til artiklen:

Optur for Grøn Vækst

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Grøn Vækst, som sidste år blev en del af idverde, øger overskud med næsten 50 procent.

Anlægsgartnervirksomheden Grøn Vækst med hovedkontor i Roskilde blev med virkning fra 1. september 2022 solgt til idverde-koncernen, og blev dermed en del af en større koncern.

Om salget har noget med det gode 2022-regnskab at gøre vides ikke, men ifølge det netop offentliggjorte årsregnskab steg bundlinjen med næsten 50 procent. Resultatet før skat landede således på 23,1 millioner kroner mod 16,3 året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selskabet har i 2022 har haft en stor tilgang af driftskontrakter - og ligeledes vintertjenestekontrakter, som også er et stort fokusområde og et meget væsentligt forretningsområde.

Ledelsen kalder i en selskabsmeddelelse resultat for tilfredsstillende og tilføjer:

- Det realiserede resultat blev ca. 70 procent bedre end det lagte budget for 2022 grundet det store antal af vundne driftskontrakter og vinterkontrakter samt en tør driftssæson og en god vintersæson, skriver ledelsen, som forventer et positivt resultat efter skat for indeværende år i størrelsesordenen 9-11 millioner kroner.