Lyt til artiklen:

Nellemann melder klar til græssæsonen

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Der er masser af klippemaskiner på hylderne hos importøren i Kastrup.

De seneste par uger er der kommet nye forsyninger hjem til lageret hos Nellemann Machinery i Kastrup, som blandt andet er dansk Kubota-importør. Og der er mere på vej, fortæller direktøren.

- Det er heldigvis gået meget bedre med at få produkter hjem i år, end det har været de seneste to år, hvor leveringsproblematikken virkelig har været mærkbar. Nu er det heldigvis ikke så slemt mere. Jeg tror, at det værste er overstået i forhold til leveringsudfordringerne, fortæller administrerende direktør Kristian Refnov til Grøn Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Græssæson begynder

Derfor er der fyldt godt op med klippeudstyr og maskiner, som for eksempel små kompakte traktorer med masser af udstyr.

- Det passer perfekt til starten på græssæsonen, og jeg er rigtig tilfreds med, at vi har det hele på lager, så vi ikke bliver nødt til at skuffe kunderne, siger han.

Også fjernstyring

På græsprogrammet har Nellemann blandt andet de fjernstyrede Spider-klippere, som findes i fem varianter - dels fire med traditionel forbrændingsmotor, og dels den elektriske Spider E-Cross Liner med 61 cm klippebredde. Sidstnævnte har to elektriske motorer - en til at drive maskinen og en til klipperen - som drives gennem et fælles lithium-ion batteri på 50,4 volt.

Serien af rotorklippere fra Kubota tæller 4 maskiner, to frontklippere samt to Zero Turn modeller. Frontklipperne er på henholdsvis 25 og 37 hk og har klippebredde på 152/182 cm. De to Zero Turn-klippere drives af motorer med henholdsvis 19 og 25 hk. De klipper i en bredde på 42 og 60 cm.