Lyt til artiklen:

Atco henter ny elektrisk italiener

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Importøren fra Vestfyn har fået første eksemplar hjem af Gianni Ferraris GSR Electric.

Selvom modellen ikke er spritny, så er denne elektriske el-klipper - GSR Electric - den første model, som den danske importør Atco Danmark har fået hjem fra fabrikken i Italien.

- Og vi har sådan set også allerede solgt den videre. Den er købt af en større kommune og skal især arbejde med klipning på en stor kirkegård, fortæller indehaver Axel Hansen, Atco Danmark, til Grøn Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

GSR Electric er en 10,2 kW klipper med frontmonteret bioklipper samt bagudkast, hvis man demonterer bioprop. Maskinen drives af en 54 V lithium batteripakke med 8 batterier, som ifølge producenten svarer nogenlunde til 21 hk benzin motor.

På en opladning kan den klippe 6 - 8 timer, og opladningstiden er 5 timer.

- Det betyder, at den kan klippe en normal arbejdsdag på en fuld opladning - i hvert fald hvis man lader lidt i frokostpausen, siger han.

Gianni Ferrari har arbejdet med el-maskiner gennem en længere årrække, men det er først for nylig, maskinerne har fået premiere og er kommet ud i salgsleddet.

- Interessen for el-drevne maskiner vokset støt blandt vores kunder. Hidtil har prisforskellen dog holdt antallet af handler nede, men jeg tror det vil accelerere de kommende år, fortæller Axel Hansen.

rich-media-4
Pressefoto.