Lyt til artiklen:

Slamsuger bekæmpede flammerne

00:00
Hastighed: ???x
00:56

En slamsuger var i nærheden, da en brand brød ud i en tagkonstruktion tirsdag morgen.

Det var en slamsuger og nogle lokale, der reddede dagen, da ilden stod gennem taget på en garage tætbygget med en bolig i Vrå ved Vendsyssel tirsdag.

Det skriver TV2 Nord

Artiklen fortsætter efter annoncen

Branden blev opdaget af nogle forbipasserende klokken 06.42, som informerede kvinden i boligen om, at der var ild i garagens tag.

Samtidig var der en slamsuger i nærheden, som blev dagens helt.

- Det var en slamsuger ved boligen, som havde vand i tanken. De fik hurtigt bekæmpet branden, og det gjorde hele forskellen i forhold til, at det ikke fik bredt sig, fortæller indsatsleder Jørgens Pedersen til TV2 Nord.

Ejeren af boligen kom sikkert ud, men var ifølge TV2 Nord påvirket af situationen.

Efterslukningen af garagen stod beredskabet for, og derefter overtog skadeservice for at finde frem til årsagen til branden.