Lyt til artiklen:

Rimas får import på finsk redskabsbærer

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Rimas Løgstør er klar til at sælge de fire forskellige modeller i serien.

Rimas Løgstør har overtaget importen i Danmark af de finske redskabs-bærere fra LM Trac.

LM Trac blev for 20 år siden importeret af det hedengangne OG Maskiner i Taastrup, som blandt andet solgte LM Trac til kommuner boligselskaber. Da mandskabet fra den gang og nu i mange tilfælde er de samme, som repræsenterer Rimas Løgstør, specielt personificeret ved Søren Gersvang, kommer det gamle kærlighedsforhold ind i billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er sket meget med LM Trac i den mellemliggende periode, skønt det stadig er et familieejet firma med både senior og børn arbejdende i firmaet.

Der er fire forskellige størrelser af redskabsbærere i serien, startende ved LM Trac 287 som den mindste. Den er baghjulsstyret og monteret med en Stage 5 motor på 50 hk, og den er fuld hydraulisk og særdeles velegnet til boligselskaber, hvor pladsen er trang. Den kan monteres med et utal af redskaber, hvoraf specielt ukrudtsbekæmpelsesredskaber som ukrudtsbørste, der er special-fremstillet i Holland og varmtvandsanlæg fra firmaet Keckex i Østrig kan fremhæves.

LM Trac 387 er afløseren af LM Trac 385, som var en storsællert i nullerne. Det er den knæk-styrede allrounder, der med en Stage 5 motor på 57 hk, fuld hydraulisk drift og styring både kan udstyres med feje- sugemaskine, rotorklippere i 3 meters bredde samt større varmtvandsanlæg for ukrudtsbekæmpelse.

- Denne maskine kender vi allerede særdeles godt, for vi var selv med til at udvikle den fra starten. Nu har den selvfølgelig ændret sig en smule, men den er stadig den store arbejdshest med en dejlig kabine, der giver føreren en rigtig god komfort, siger Søren Gersvang i en pressemeddelelse.

- Disse to størrelser er dem, vi vil satse mest på, men også de store maskiner LM Trac 587 og 687 med op til 150 hk, vil selvfølgelig være interessante maskiner for entreprenører og mange andre, siger Søren Gersvang og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu starter det store arbejde med at fremvisninger hos kunderne og på diverse udstillinger. Vi har fået lovning på, at LM Trac 287 kommer som el-model og kan fremvises på Have- og Landskab i august i år, siger han.