Lyt til artiklen:

Stenderup har nu overtaget Bobcat-import

00:00
Hastighed: ???x
01:12

Slut med kun at være kærester - Stenderup er fra 1. marts officiel dansk Bobcat-importør.

Det er så yndigt at følges ad, og det agter Bobcat og Stenderup at gøre fuldt ud fremover. Fra den 1. marts er Stenderup A/S ikke længere blot national forhandler af det ikoniske, amerikanske maskinmærke. Maskinfirmaet i Rødding i det sønderjyske er fuldgyldig dansk importør.

- Vi blev Bobcat-forhandler for Danmark for præcis et år siden. Tidligere var Nellemann Machinery dansk importør. Nu er det udelukkende Stenderup A/S, når vi taler om import og forhandling af Bobcat i Danmark, fortæller administrerende Stenderup-direktør Troels Stausholm Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stenderup har længe været gearet til at overtage importør-værdigheden. Forberedelserne gik i gang allerede, da Bobcat udpegede virksomheden som kommende forhandler i Danmark. Siden har Stenderup udnyttet tiden effektivt til at få hele organisationen på plads og få de første mange maskiner ud over rampen.

Den officielle status som dansk importør betyder, at Stenderup A/S fra den 1. marts påtager sig alle garanti-reparationer af Bobcat-maskiner. Også maskiner, der er solgt af den tidligere importør.