Der mangler groundsman- og greenkeeperelever. Det fortæller Keld Kristensen, da Grøn Teknik møder ham til DM i Skills i Fredericia.

Han er faglærer og koordinator for greenkeeper-uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole, og netop manglen på elever i branchen er én af grundende til, at de to uddannelser med græsplejen i fokus har taget opstilling i Messe C i forbindelse med DM i Skills.

- Vi er hernede for at præsentere den uddannelse her, som der ikke er særligt mange, der kender, og som vi rigtig gerne vil profilere og gøre bedre, siger Keld Kristensen og fortsætter:

- Der er mangel på elever. Der er flere, der efterspørger dem. Især på golfbanerne. På groundsman-området er det sværere, fordi en del boldbaner ligger under det kommunale, og de kan godt have en tendens til at glemme, at græspleje er vigtigt. Det er et vilkår, og det er noget af det, som vi arbejder på i øjeblikket, siger Keld Kristensen.

Få elever

Han mener, at uddannelsen har sin berettigelse, på trods af at elevtallet er forholdsvist lavt på Sandmoseskolen i Nordjylland og på Roskilde Tekniske Skole.

- Alle taler om, hvor dårlige fodboldbaner, vi har, og hvor dårligt græstæppet er i Parken. Men derfra og så til at få uddannet nogle folk til at passe det, der er et stykke. Og det glemmer folk. At græs ikke bare er græs. Der er altså mere i det. Man skal bruge specialister, hvis man vil have godt græs at spille på, siger han.

Fordi der er så få elever på de to skoler, slår man en stor del af undervisningen sammen.

- Det er da lidt frustrerende selvfølgelig, men vi kan jo ikke trylle. Greenkeeper- og groundsmanuddannelsen ligger så tæt op ad hinanden, at vi kører undervisningen samlet, og så er der specialefag, hvor eleverne bliver delt op en gang i mellem.

Et svært klima

Det er svært at pleje græsbanerne i Danmark, understreger Keld Kristensen.

- Vores store problem er jo, at vi bruger banerne på tider af året, hvor græsset ikke naturligt er i vækst. Det gælder især for boldbaner. Der er det rigtig svært at få det til at reparere sig selv og blive jævnt, siger han.

Uddannelserne tager omtrent tre år og ti måneder. To tredjedele af skoleforløbet er praktik. Og det er der en god grund til.

- Jeg kan jo godt fortælle en masse om græs generelt, men vækstforhold på Møn og i Vestjylland er ikke ens. Økonomien og bemandingen er måske også forskellig fra sted til sted, så derfor er det også forskelligt, hvordan man drifter området, siger Keld Kristensen.

Derfor kommer eleverne også med vidt forskellige input, når de møder hinanden på skolerne.

- Det giver gode diskussioner i undervisningslokalet, som er med til at give en opadgående spiral, der trækker undervisningen op på et højere niveau, mener Keld Kristensen.

Frisk luft og græsnørderi

Han synes, man skal vælge en af de to uddannelser, hvis man har lyst til at være ude, og hvis man har lyst til at nørde græs.

- Derudover har man en unik mulighed for at være "en del af holdet" ude på banerne, selvom man måske ikke har det sportslige niveau til at være det, fortæller Keld Kristensen.

Han understreger dog, at det ikke er vigtigt, at man er sportsnørd. Men man skal interessere sig for græspleje, og så skal man være fleksibel, for jobbet er ikke et ni-fire arbejde.

- Arbejdstiderne kan variere utroligt meget. Man skal ikke have noget imod at stå tidligt op - men så har man til gengæld også ofte tidligt fri. Der vil også være nogle perioder, hvor man arbejder meget intensivt, og så kommer der andre perioder, hvor man kan afspadsere, siger han.

Han synes, der har været en god stemning omkring demonstrations-standen i Messe C, selvom de besøgende ikke kan få direkte syn for sagen, når det kommer til, hvad arbejdet som groundsman eller greenkeeper går ud på.

- Det er ikke rigtig muligt at bygge noget, der giver mening for os, på så lille et areal. Jeg synes, det fungerer fint. Vi er godt tilfredse med at have en demo-stand. Det er fedt at få lov til at præsentere sit fag. Vi er vildt glade for at være her, slutter han.