Lyt til artiklen:

DM i Skills 2023 er i gang

00:00
Hastighed: ???x
02:02

Flere fag fra den grønne branche har stande til DM i Skills, hvor de viser faget frem for de besøgende.

I disse dage er Messe C i Fredericia fyldt med nysgerrige øjne og hænder i forbindelse med afholdelsen af DM i Skills 2023.

Begivenheden finder sted én gang om året, hvor omkring 300 unge fra erhvervsuddannelserne dyster om at blive landets bedste indenfor deres fag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægsgartnere, brolæggere og anlægsstruktører skal kæmpe om DM-titlen

Se også:

Anlægsgartnere, brolæggere og anlægsstruktører skal kæmpe om DM-titlen

I Hal A, som er den største hal, har flere fag fra den grønne branche også en stand, hvorfra faget bliver vist frem for de mange gæster.

På en af standene står gartnerelev Silja Madsen med en grøn stribe i håret og en plastikbakke i hver hånd.

Den ene bakke er fyldt med ærtespirer, den anden spirer fra radisser, som forbipasserende kan få en smagsprøve fra.

rich-media-3
Gartnerne viste mange forskellige planter frem på deres stand i Hal A. Foto: Tina Moesgaard.

- Jeg er her i dag for at vise, hvad faget går ud på, og at det ikke bare er det, man går og tror, det er. Der er så meget mere i faget, siger gartnerelev Silja Madsen til Grøn Teknik og uddyber:

- Eksempelvis er meget af det, vi producerer, til køkkener og til anlægsgartnerne. Så man er det der mellemled, som rigtig mange mennesker ikke lige tænker over. Der ville jo ikke komme så mange planter ud til salg, hvis der ikke var nogen gartnere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brænder for faget

Til daglig går hun på Beder Jordbrugsskole, som ligger syd for Aarhus, hvorfra hun bliver færdiguddannet som gartner i 2025.

- Jeg vil være gartner, fordi det er det, jeg brænder for. Jeg kan godt lide at se planter fra frø blive store. Og så kan jeg gode lide at se, når folk bliver glade for dem, siger gartnereleven, som er med til arrangementet for erhvervsuddannelserne for anden gang.

- Jeg synes, det er så fedt at se så mange unge mennesker, der brænder for erhvervsuddannelserne, slutter Silja Madsen.

rich-media-5
Skov- og naturteknikeruddannelsen er både på Sjælland og i Jylland. Foto: Tina Moesgaard.

Udover gartnerfaget er også skov- og naturteknikeruddannelsen at finde på en stand. Det gælder også anlægsgartneruddannelsen og greenkeeper og groundsman-uddannelsen.

DM i Skills 2023 finder sted i Messe C i Fredericia fra 2. til 4. februar 2023.

rich-media-7
I hjørnet af Hal A har greenkeeper- og groundsman-uddannelsen stand. Foto: Tina Moesgaard.