Lyt til artiklen:

Anlægsgartnerelever sætter alt ind på at blive Danmarks bedste

00:00
Hastighed: ???x
02:17

I disse uger har de to anlægsgartnerelever fra JU Århus en bootcamp, hvor de øver konkurrenceopgaven og finpudser teknikkerne.

Med under én måned til DM i Skills er det årlige danmarks-mesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne lige om hjørnet.

En af fagene, som indgår i konkurrencen, er anlægsgartnerfaget, og her sætter eleverne på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Anton Snedker og Casper Dam Mogensen alt ind på at blive landets bedste anlægsgartnerelever.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver JU Århus i en pressemeddelelse.

Før det går løs, har de to deltagere i uge to og tre en bootcamp på JU Århus, hvor de får øvet konkurrenceopgaven, finpudset teknikkerne og sporet sig ind på deres samarbejde, skriver skolen.

Flere ressourcestærke unge

Forudsigelser fra Arbejdsgiverbevægelsens Erhvervsråd anslår, at Danmark kommer til at mangle ikke færre end 99.000 faglærte i 2030.

Den nye SMV-regering har udtrykt, at de vil sætte midler af for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og her mener JU Århus, at de to deltagere er ressourcestærke rollemodeller og er med til at skabe et mere positivt indtryk af erhvervsuddannelserne.

rich-media-2
Fra venstre 20-årige anlægsgartnerelever Casper Dam Mogensen og Anton Snedker. Pressefoto.

- Vores grønne skole favner alle, men der er en tendens til, at erhvervsuddannelserne opleves som uddannelser af lavere kvalitet, hvor de stærke elever ikke bliver guidet hen, siger uddannelsesleder fra JU Århus, Peter Glud, i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tilbyder en fantastisk uddannelse, hvor man virkelig kan udfordre sig selv og opnå nogle stærke resultater. Lige præcis DM i Skills understreger, at du som anlægsgartner kan sætte baren virkelig højt for dine resultater, siger uddannelseslederen.

Nye danmarksmestre kåret blandt brolæggerne og anlægsgartnerne

Se også:

Nye danmarksmestre kåret blandt brolæggerne og anlægsgartnerne

Med et eksamensbevis fra JU Århus er der også masser muligheder for videreuddannelse til eksempelvis jordbrugsteknolog eller urban landskabsingeniør, fortæller han.

Uddannelsescenteret anser altså DM i Skills som en solid platform, hvor de har mulighed for at understrege, at det giver mening at vælge anlægsgartneruddannelsen som vejen til en udfordrende og indholdsrig grøn karriere, lyder det.

Unge håndværkere dyster om DM sidst i april

Se også:

Unge håndværkere dyster om DM sidst i april

Derudover udbyder skolen nu også en fuld grøn EUX, hvor eleverne både får et svendebrev og en studentereksamen i én og samme uddannelse.

DM i Skills finder sted fra 2. til 4. februar 2023 i Messe C i Fredericia.