Lyt til artiklen:

Villaveje i Vanløse og Valby klarer vandmængderne

00:00
Hastighed: ???x
02:36

I alt har OKNygaard udført 50 vejbede i Vanløse og 58 bede i Valby for Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor.

Med hjælp fra anlægsgartner OKNygaard er grundejerforeningerne Fossgaarden og Valby Ny Villakvarter nu rustet til at gå regnfulde tider i møde med klimasikrede veje og kloakker.

På villavejene i de to grundejerforeninger vidner de nyetablerede vejbede om, at et års klimatilpasning er veloverstået. Det oplyser OKNygaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De sidste kantsten er sat, og problemerne med oversvømmede kældre er nu fortid grundet de mange vejbede, som aflaster områdets brønde og kloakker.

I alt har OKNygaard udført 50 vejbede i Vanløse og 58 bede i Valby for Hofor, Hovedstadens Forsyningsselskab, som var bygherre.

Lokal Afledning af Regnvand

Med klimatilpasning i veletablerede boligområder foreslår OKNygaard tit den tilgang, der hedder LAR, Lokal Afledning af Regnvand.

Det er også tilfældet hos GF Fossgarden og Valby Ny Villakvarter - og det er der en god grund til, forklarer klimatilpasningschef hos OKNygaard, Kristoffer Sindby:

Grøn maskinpark ved regnvandsprojekt

Se også:

Grøn maskinpark ved regnvandsprojekt

- Når vi etablerer løsninger på offentlige veje og i boligkvarterer, vil LAR-vejbede ofte være den bedste løsning, fordi de afhjælper problemerne samtidig med, at vi undgår at forstyrre eller ødelægge de eksisterende omgivelser ved for eksempel at bryde asfalten op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi bygger så at sige videre på den allerede etablerede grå infrastruktur - og det vil sige de brønde og det kloaknet, der allerede ligger i jorden, fortsætter han.

Nedsivning i stedet for separering

Se også:

Nedsivning i stedet for separering

Ved første øjekast ser vejbedende kun ud til at bestå af et bed med planter og nogle enkelte brønde. Men nedenunder ligger en række faskiner klar til at opsamle og forsinke regnvandet - og de kan håndtere store mængder vand.

Når faskinerne er fyldte, løber vandet lige så stille ud i kloakken. For at styre regnvandet ind i vejbedene har OKNygaard udnyttet vejens hældning og lavet en lille niveauforskel.

Flere funktioner

Selvom den vigtigste egenskab ved et vejbed er den tekniske håndtering af regn- og overfladevand, bliver andre behov også tilgodeset med en LAR-løsning.

- Med LAR-vejbede kan vi tilføje forskellige planter og blomster, der passer til de lokale vejr-, jord- og vandforhold, som også er smukke at se på, forklarer Kristoffer Sindby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimasikring, bæredygtighed og arkitektur samlet i ét

Se også:

Klimasikring, bæredygtighed og arkitektur samlet i ét

Hos OKNygaard tænker de altid natur og mennesker ind i deres løsninger.

- Vi ønsker at bidrage til mere grønne omgivelser, særligt i byområder. Vi oplever tilmed, at vejbede kan få en fartdæmpende funktion og i praksis fungerer som helleanlæg. Det giver en større tryghed for beboerne i området, slutter han.