Lyt til artiklen:

Brug ATV'en hele året

00:00
Hastighed: ???x
03:31

En ATV skal ikke køres i garage om vinteren. Det er den alt for værdifuld til.

En af de store fornøjelser ved ATV'en er, at man er ude i det fri. Det er som at sidde på en firehjulet motorcykel, bortset fra, at man rent faktisk kan få noget arbejde fra hånden og ikke bare ligger og strejfer rundt i landet.

Men der er rigtig mange ATV-ejere, der stiller maskinen ind for vinteren, når blæsten begynder at bide i ørerne, og regnen ruller ned ad nakkehårene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er ærgerligt.

En stor del af det praktiske ved at have en ATV ligger i redskaberne. Det giver sig selv, at en eller anden form for transportvogn er uundværlig i dagligdagen, men derudover findes der et utal af redskaber, man kan spænde enten foran eller bagefter ATV'en.

Vi kontaktede teknisk chef hos P. Lindberg, en af landets største leverandører af maskiner og udstyr til folk, der bor på landet, om, hvilke redskaber, der kan få ATV'en til at blomstre op til efterår og vinter.

Og svaret faldt prompte.

rich-media-2
Sneploven kobles nemt og hurtigt til ATV'ens spil. Foto: Bo Andersen.

Sneploven

Det er ikke, fordi vi har været bebyrdet med voldsomme mængder af sne herhjemme de senere par år, men problemet med vejret er, at det er temmelig uforudsigeligt. Selv for metrologer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er sneploven en klassiker.

Små ATV'er kan håndtere små redskaber, så derfor var vi nødt til at parkere den trofaste Hunter 200, der nu i flere år har været en fast del af Grøn Tekniks testmaskiner.

I stedet tyede vi til en Odes 650, der ikke har problemer med større redskaber. Det kræver ikke meget at montere den pænt store sneplov på ATVen, og til sidst er det bare at fastgøre spillet til ploven. Et kvarters arbejde, og maskinen er klar til sneen, der endnu venter i horisonten.

rich-media-4
Sneploven er en vinterklassiker.

Saltsprederen

En anden klassiker er sand/saltsprederen. Selv om der måske ikke er snemængder på vejene, så kan de sagtens være glatte. Spredere kommer i alskens størrelser, men for at komme ud over stepperne, valgte vi model T-145, der har en kapacitet på ikke mindre end 500 kilo.

Den er lige til at knalde på anhængertrækket, og da den er udstyret med en kraftig valse, der trækkes af hjulene på sprederen, så er du i gang med arbejdet på få sekunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Når sneen er væk, er det tide med sand/saltsprederen. Pressefoto.

Til fordel for eksempelvis centrifugalspredere, der har det med at sende sandet i alle retninger, så bliver sandet eller saltet kun distribueret lige bag ATV'en i omkring en meters bredde, så du sparer mest muligt på indholdet, der ikke er billigt i disse dage.

Endelig fandt vi ud af, at fordi den kraftige rotor drives af hjulene, så er der ingen problemer med klumper i sandet. Det bliver simpelthen bare knust.

Vejhøvlen

Det sidste redskab, vi kiggede på i vores ATV vinterklargørelses øvelse, var lidt mere usædvanlig. Der er formentlig ikke mange, der som det første tænker på en vejhøvl, når man overvejer redskaber til ATV'en.

Men rent faktisk er den temmelig uundværlig, hvis man bor på en landejendom. Ganske ofte bliver tilkørselsvejene kørt i stykker og ender med huller, der får både gebisser og briller til at hoppe, når man kører ud eller hjem.

Vejhøvlen er ikke en dyr maskine. Den er enkel og nem at arbejde med. Hjulene hæves og sænkes, som vi kender det fra en almindelig trailer, og så er det bare at spænde den på anhængertrækket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsbredden er på 1,35 meter, så du kommer faktisk hurtigt derudad. Man skal have lidt tålmodighed ved brugen af vejhøvlen, men med tungen lige i munden og nogle gange frem og tilbage, så er resultatet absolut acceptabelt.

Men husk, manøvren skal gentages en gang imellem.