Lyt til artiklen:

Ny el-dumper fra HG

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Der har længe været snakket om den, men nu er den 100 procent elektriske to tons dumper klar.

HG lover en 100 procent elektrisk to tons dumper til byggepladsen, hvor man ikke skal bekymre sig om batteriets ydeevne, opladningstid eller maskinens holdbarhed. Man har testet og optimeret på E2000 gennem det sidste år hos HG, og nu kører der fire maskiner rundt i landet. Test er lavet i samarbejde med udvalgte entreprenører.

HG har netop åbnet for ordreindtagningen hos HG forhandlere på den nye dumper, som er sat til levering i 2023. Med en effektiv ydeevne på op til 12 timer kan den ifølge HG uden besvær køre en fuld arbejdsdag. Den klarer alle former for opladning med en intern oplader, som kan kobles i såvel en almindelig biloplader, 16A strøm eller et 220V EU-stik. Når alt er koblet til, så tager en opladning omkring 3,5 time fra 0 til 100 pprocent - og 2 timer fra 20 til 80 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er enormt glade og stolte over, at vi har kunne lancere en så innovativ maskine i så omskiftelige tider. Vi har over fire års erfaring med 100 procent elektriske 1 tons dumpere, så vi ser det som vores opgave at være med til at drive den elektriske, emissions-frie omstilling ved at komme med flere grønne løsninger, som passer ind i den udvikling, vi ser på byggepladserne i byerne, siger Nikolaj Birkerod, Administrerende Direktør i HG

Den nye HG E2000 dumper er testet på byggepladsen og kan holde til de slag, som en maskine skal kunne. Den kommer med komplet firhjulstræk inklusiv individuelt drejningsmoment på alle hjul, der gør den fuldt terrængående.