Lyt til artiklen:

Importør fandt hul i markedet

00:00
Hastighed: ???x
02:50

Siden 2019 har Conmas importeret og solgt forskellige lifte og trucks i Danmark.

En ny udstiller er med på Agromek for første gang. Conmas hedder virksomheden, som blev stiftet i 2019 af samme ejer, der blandt andet ejer Nordjysk Lift i Hjørring. Det er også på samme matrikel, at Conmas har til huse med eget lager og showroom.

Med erfaringen fra maskinbranchen var det et naturligt spring at kaste sig over liftemarkedet for nordjyderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har et bredt og mangeårigt maskinkendskab, og den vej igennem faldt vores interesse på lifte- og truckmarkedet, fortæller direktør i Conmas, Jacob Frost Sørensen.

- Vi fornemmede, at der var et hul i markedet. Der er nogle store spillere i branchen, men vi kunne se, at mange mindre virksomheder også havde et behov. Det kan for eksempel være tømrermesteren med fem mand, som er på udkig efter noget nyt udstyr, siger Jacob Frost Sørensen.

Opstart i corona

Kunderne spænder vidt. Det er foruden håndværkere blandt andet industri, landbrug og maskinhandlere, som har brug for løfteudstyr til enten materialer eller folk.

- Der kommer for eksempel kunder, som ikke kan benytte stiger eller lignende som hidtil, så de er på udkig efter en ny løsning, siger Erik Nicolaisen, key account manager for Skandinavien i Conmas.

Med opstarten i 2019 havde Conmas ikke mange måneder til at løbe virksomheden i gang, inden coronaen medbragte et solidt benspænd. Erik Nicolaisen skulle også have fat i kunder i Norge og Sverige, men det blev ikke nemt med pandemiens begrænsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nyt udstyr fra et nyt mærke til måske 100 eller 200.000 kroner er ikke noget, du bare køber over telefonen. Du vil gerne se og føle maskinen live, siger Erik Nicolaisen.

Ingen leveringsudfordringer

I Danmark har man fået fat, og her har Conmas ikke haft helt samme udfordringer, som andre har døjet med de seneste år.

- Vi har fuldt program på vores eget lager. Vi har som mål, altid at have 100-200 maskiner på lager samt reservedele, og det har vi kunnet holde. Vores producenter har heller ikke været udfordret på leverancer, og fra vi bestiller, til vi får leveret, går der typisk otte til ni uger. Det er inklusive tid på søen, siger Jacob Frost Sørensen.

Det er kommet Conmas til gavn, for nye kunder er kommet til, fordi de har skullet vente måneder hos deres sædvanlige leverandører.

- Ofte står en kunde med et akut behov, fordi en ældre maskine er udtjent eller kørt i stykker. Derudover søger kunderne også en fuld pakke, og ikke bare en maskine. De spørger blandt andet ind til service og reservedele, så det er vigtigt, at man har det rette setup sammen med maskinerne, fortæller Erik Nicolaisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Conmas har i dag otte ansatte. Produktprogrammet omfatter blandt andet gaffeltrucks og stablere, som Conmas sælger under eget navn, samt sax-, bælte- og, søljelifte.