Lyt til artiklen:

Maskinleverandørerne tilbyder læring på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Brancheforeningen afholder fem miniseminarer på tre dage under messen i Herning.

Skal du på Agromek i løbet af den kommende uge, så kan du evt. benytte chancen til at blive klogere på et af de emner, Maskinleverandørerne tager under behandling på i alt fem miniseminarer fra onsdag til fredag.

Digitale brugsanvisninger

Både onsdag og torsdag formiddag handler det om "Digitale brugsanvisninger" ved Nils Thyssen. Er det ok kun at aflevere en digital brugsanvisning til slutbruger? Og hvad så, hvis kunden alligevel forlanger en papirudgave?

Artiklen fortsætter efter annoncen

De endelige svar vil være at aflæse, når Maskindirektivet bliver til en forordning, som forventes at være gældende i 2023 med en overgangsordning til 2026, men mange af kravene til den brugervenlige brugsanvisning kan allerede aflæses og bruges i dag.

Grøn omstilling

Tirsdag eftermiddag handler det om "Grøn omstilling" ved konsulent Carsten Færge. Emnet vinder frem i virksomhederne som et vilkår for at kunne drive virksomhed.

Seminaret sætter fokus på de forretningsmæssige fordele ved at gå proaktivt ind i kampen for at reducere CO2.

Trailer eller servicevogn

Torsdag eftermiddag har konsulent Per Hedetoft et seminar om "Trailer eller servicevogn - er der et problem?".

Ud over om kørekortet passer, så er der andre regler for køretøjer, som har en højere tilladt totalvægt end 3.500 kg? Reglerne afhænger af hvilket job chaufføren har - og hvor langt man har tænkt sig at køre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremtidens drivmidler

Fredag formiddag har konsulent Erik Nissen miniseminaret "Fremtidens drivmidler", hvor der er fokus på især el, som for alvor er på vej med de nye små maskiner. Men er der andre alternativer til diesel? Er der noget helt nyt på vej?