Lyt til artiklen:

Sti-saltspreder sættes på prøve

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Gode veje og stier i vinteren er nødvendigt, hvis man skal opfylde ønsket om flere på cyklen. Det kræver dog også godt udstyr, at holde cykelstierne farbare.

Flere skal bruge cyklen som transportform er ambitionen hos mange. Samtidigt øges hastigheden på de, der allerede bruger jernhesten i dag. Sidstnævnte bidrager de cirka 400.000 elcykler kraftigt til.

Det er derfor vigtigt, at de rette betingelser er til stede på cykelstierne - også om vinteren. Der er således et betydelig politisk fokus på vintertjeneste på cykelstier - ikke mindst også på supercykelstierne, og et heraf følgende behov for videreudvikling af de saltspredere, der bekæmper glat føre på disse arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et samarbejde mellem kommunale vejmyndigheder, Vejdirektoratet, Teknologisk Institut (TI) og maskinleverandører har SprederUdviklingsGruppen, SUG, derfor udviklet en standardtestmetode for de mindre saltspredere, der skal dokumentere spredernes egenskaber med hensyn til dosering og spredebillede med videre, og der åbnes nu op for tilmelding til test i 2023.

rich-media-2
Spredeområdet er opdelt i målefelter, så man kan se, hvor præcist sprederen fordeler materialet. Pressebillede.

Testen

TI står for test og afrapportering, mens rekvirenten stiller med køretøj, spredere og maskinfører, og indstiller sprederen i henhold til testproceduren. Testen gennemføres indendørs, spredehastigheden er 8 km/t og doseringen er 15 og 25 g/m2 ved tør- og fugtsalt, henholdsvis 20 og 40 ml/m2 ved lagespredning, og omfatter deltest af:

  1. Doseringen (leveret mængde på indstillet bredde)
  2. Spild (leveret mængde uden for indstillet bredde)
  3. Pulsering (langsgående variation)
  4. Spredebilledet (tværfordelingen)
  5. Spreder-start
  6. Flowtest.

TI dokumenterer resultaterne for leverandørerne og sikrer det uvildige testresultat. Yderligere oplysninger om selve testproceduren fremgår på Vejdirektoratets.

Gennemførte test 2020 og 21

Som led i udvikling af testen gennemførte SUG i alt 51 spredetest i 2020 og 2021 med 16 forskellige stispredere, der alle er dokumenteret af Teknologisk Institut, og viser meget varierende spredeegenskaber. Resultaterne danner grundlaget for, at producenter og leverandører er opfordret til at udvikle bedre spredere til blandt andet gang- og cykelstier.

Disse test ligger ligeledes til grund for opstilling af anbefalede minimumskrav for hver af de ovennævnte seks deltest. Ved minimumskrav forstås her en række maksimalt tilladelige afvigelser fra en "fejlfri/ideel" spredning.