Lyt til artiklen:

Kraftig prisstigning på vinterbekæmpelse

00:00
Hastighed: ???x
03:13

Vognmænd skal have flere penge for at rydde sne og sprede salt på landets veje. En regning der lander hos kommunen og staten.

Den kommende vinter, og bekæmpelsen af den, kan gå hen og blive dyr.

Da Vejdirektoratet sendte vintertjeneste i udbud i år, var prisen for at sprede salt og rydde sne på statens veje steget fra 35 millioner kroner til 125 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver dr.dk

- Vi ser en meroverskridelse på op til 90 millioner kroner, hvis vi får en normal vinter, siger drifts- og teknikdirektør i Vejdirektoratet, Michael Kirkfeldt, til DR.

- En mild vinter vil "kun" koste en overskridelse på 15 millioner kroner, siger han.

Stigende rådighedspris

I Kolding Kommune oplever de også, at det er blevet dyrere at få vognmændene til at klare snerydningen.

- De priser vi fik ind på saltning ligger lige under 62 procent over det, de gjorde sidste år, fortæller Michael Jæger Andersen fra Kolding Kommunes entreprenørafdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hovedparten af kontrakter på vintertjeneste bliver nu indgået

Se også:

Hovedparten af kontrakter på vintertjeneste bliver nu indgået

Samtidig skal kommunen betale mere for, at en vognmand kan stå til rådighed, hvis frosten sætter ind.

Rådighedsprisen er nemlig steget fra 2.000 kroner per rute til 30.000 kroner, som var det loft, Kolding Kommune satte på prisen.

Færre om buddet

Ifølge Vejdirektoratet og Kolding Kommune er konkurrencen mellem vognmændene om at få opgaven om at rydde sne blevet mindre.

Da vintertjeneste blev udbudt i år, bød 65 vognmænd på opgaven. Til sammenligning fik Vejdirektoratet 240 tilbud ved udbuddet før det, som var i 2018.

Udbud for vintertjeneste er genudbudt

Se også:

Udbud for vintertjeneste er genudbudt

- På mange strækninger på statsvejene bød kun et firma på opgaven. Og på 16 strækninger kom der slet ingen tilbud, fortæller drifts- og teknikdirektør Michael Kirkfeldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så måtte Vejdirektoratet op med tegnebogen, skriver DR.

- Vi sidder jo ikke i den optimale konkurrencesituation. Og derfor kan se se ind i en meget dyr vinter, siger Michel Kirkfeldt.

I Kolding Kommune var der også få tilbud på vinterarbejdet, da kun to firmaer bød på opgaven.

De stigende priser betyder, at kommunen står med en ekstraregning på 750.000 kroner alene til saltning og snerydning af de største veje i kommunen. Det forudsætter, at vinteren bliver som normalt.

Ekstra omkostninger

City Container er et af de firmaer, som skal salte og rydde sne for Kolding Kommune. Her siger administrerende direktør Nikolaj Meyland-Schmidt, at udbuddet afspejler deres ekstra omkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en kæmpestor del af vores omkostninger til at drive for eksempel kørsel med en lastbil. Men reservedele til lastbilerne er også steget i pris, siger Nikolaj Meyland-Schmidt.

En anden forklaring på prisstigningerne er, at udbuddet af arbejdskraft ikke er så stort, som det har været. Det betyder, ifølge direktøren, at færre chauffører melder sig til at være standby og holde sig klar 24 timer i døgnet til at køre vinterbekæmpelse.

Massiv interesse for robotteknologi hos Saltnex kernekunder

Se også:

Massiv interesse for robotteknologi hos Saltnex kernekunder

I Kolding Kommune håber de på en mild vinter. For kommunen ikke har afsat flere penge til vinterberedskabet, lyder det.

- Hvis man kan tale om gode ting ved klimaforandringerne, så er det at vejret er så mildt, slutter Michael Jæger Andersen fra Kolding Kommunes entreprenørafdeling.