Lyt til artiklen:

Ny screeningsmetode fra DEAS sætter tal på biodiversiteten

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Naturen er under pres, men mange steder kan udearealer om ejendomme gøre en forskel.

Helle Hangaard og hendes team i DEAS' afdeling for Sustainability arbejder på biodiversitetsprojekter sammen med en række af DEAS' investorer.

DEAS har som ejendomsforvalter et særligt ansvar, da udearealerne ved de mange bolig- og erhvervsejendomme, som DEAS har ansvaret for, giver mulighed for at gøre en afgørende forskel for biodiversiteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er mange måder at arbejde bevidst med planter på og derved skabe merværdi på flere parametre. Vi har mulighed for at skabe nogle udearealer både ved boliger og erhvervsejendomme, som både er med til at øge biodiversiteten og højne oplevelsesværdien og den sociale bæredygtighed. Mange af beboerne ønsker fx mere fællesskab omkring dyrkningshaver og andre grønne elementer, siger Helle Hangaard.

Derudover er der rig mulighed for at kombinere klimatilpasning, brugs- og oplevelsesværdi og øget biodiversitet.

Nyt index sætter tal på biodiversiteten

- Vi har brug for at sætte tal på den reelle biodiversitet, når vi vil vise den forskel, man kan gøre med sin investering. Det er vigtigt for os at kunne dokumentere, hvor meget biodiversiteten øges på de arealer, vi omlægger og drifter, siger Helle Hangaard.

Derfor har Helle, faglig konsulent Camilla Bech Pedersen samt energiingeniør Mathias Kæmmer udformet deres helt eget biodiversitets-index, der måler på en række parametre, herunder også kvaliteten, og på baggrund af målingerne giver udearealet en konkret score. Derved kan man dokumentere forbedringer - også over tid.

- Det er en meget håndgribelig måde til at måle kvaliteten af de grønne arealer før og efter en indsats og vise vores investorer og beboere, hvordan investeringen har gjort en konkret forskel, siger Camilla Bech Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Driften kan gøre en stor forskel

Målet er at dokumentere biodiversiteten ved eksisterende arealer, og når der etableres nye anlæg. Med indexet registreres bl.a. udearealets naturtyper og plantearter, samt tilstand, kvalitet og værdi.

Helle og hendes team foretager dernæst en opfølgning efter hvert eller hvert andet år og registrerer, hvordan udearealernes plante- og insektliv har udviklet sig. Og her er driften afgørende.

- Man kan gribe arbejdet med at fremme biodiversiteten an på mange måder. For os i DEAS, som typisk også står for selve driften af ejendommen, er det et område, hvor vi virkelig kan gøre en forskel. Når vi laver et projekt, har vi derfor også meget fokus på at udarbejde detaljerede driftsplaner på ejendommene, der understøtter de ambitioner og tiltag, der er sat i verden. Driftsmedarbejderne skal samtidig have en grundig indføring i, hvordan de passer udearealerne, så de kan udvikle sig, siger Helle Hangaard.