Iseki-familien har fået et nyt medlem. Model TLE4550 er en fleksibel og kraftfuld traktor.

Med den nye Iseki TLE4550 kompakttraktor har producenten leveret en traktor, der kan bruges til mange forskellige formål.

Det er er en let traktor med stor motorkraft, hvilket ifølge Henning Kristensen fra importør HC Petersen blandt andet har udløst stor interesse fra golfsektoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en lille traktor med forholdsvis mange hestekræfter i forhold til sin størrelse og vægt. Og vægten betyder meget, når man er på en golfbane. Og så er det ofte, at personalet på golfbanerne ikke ønsker at have kabine på.

rich-media-2
Iseki TLE4550. Pressefoto.

Mange gøremål

Den er dog også velegnet til rigtig mange andre gøremål indenfor eksempelvis anlægssektoren og stutterier og ikke mindst mindre landbrug.

- Det er en traktor, som rigtig mange kan bruge. For eksempel fritids- og hobby landbrug, der jo ofte har et lille stykke skov, siger Henning Kristensen.

Iseki TLE4550 er en 4-hjulstrukken kompakttraktor med en fircylindret Stage V turbomotor med 54,4 HK, hvilket også betyder, at den selvfølgelig overholder de strenge miljøkrav, der blev indfør i 2020.

Traktoren kommer med en synkroniseret gearkasse med 12/12 vendegear med 3 grupper. PTO i bag har 540 omdrejninger i minuttet samt mulighed for midt PTO med 2.000 omdrejninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren har en maksimumhastighed på 27 km/t.

rich-media-4
Traktoren monteret med traktormønstret dæk størrelse 9.5-16 på forhjul og 13.6-28 på baghjul. Pressefoto.

Masser af kræfter

Den kraftfulde maskine er kun 152 centimeter bred med traktormønstret dækmontering og 169 centimeter bred med plænemønstret dæk.

Vægten er 1.850 kilo, og den har en løfteevne på 1.200 kilo i 3-punktsliften, og som standard kommer den med 1 db. hydraulisk udtag i bag som yder 32 l/min.

Iseki TLE4550 er standard med rops (styrtbøjle) og kan leveres med en Ålø C18 frontlæsser og Galaxy dækmontering.

Iseki traktorprogrammet omfatter modeller fra 24 hk til 66 hk med hydrostatisk eller manuel transmission, og traktorerne er siden 1976 blevet importeret af H. C. Petersen & Co.'s Eftf. A/S i Krogager ved Grindsted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye Iseki kan ses på dette Agromek i Herning.

rich-media-6
Iseki TLE4550. Pressefoto.