Lyt til artiklen:

Ny elektrisk kompakttraktor

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Danish Agro Machinery præsenterer Farmtrac 25G på Agromek.

Den er lille og kompakt, og ifølge importøren Danish Agro Machinery, så er der tale om den første, ægte serieproducerede elektriske kompakttraktor.

Der er tale om kompakttraktoren Farmtrac 25G, der er 100 procent elektrisk. Den kommer med to selvstændige motorer, hvor den ene driver traktoren, og den anden tager sig af PTO'en.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sagens natur er den nye kompakttraktor lydsvag, hvilket gør den særligt anvendelig til for eksempel fodergange og andre steder, hvor man ikke ønsker dieselos og støj.

Det gælder specielt i landbruget og til opgaver inden for have/park-segmentet.

Som elektrisk traktor kræver Farmtrac 25G minimal vedligeholdelse, og den leveres med et 300 AK Lithium batteri, som klarer op til fire - seks timers arbejde på en opladning. Og så har den et indvendig 240 volt ladesystem.

Farmtrac 25G har tre gear, 540/540E PTO bag og midt, firhjulstræk og elektrisk skift mellem frem og bak kørsel.

Udover Farmtrac importerer Danish Agro Machinery A/S Claas landbrugsmaskiner, Spearhead, Fliegl og Bednar redskaber samt Agrifac-sprøjter.