Selvom det er en grå oktoberdag, er der et fint kig udover noret her fra marken på den østlige bygrænse i Korsør. Bladene på de små, rækkeplantede træer bevæger sig roligt efter vindens diktat, og lyden af de forbipasserende køretøjer på hovedvejen, der slænger sig langs grunden, er det eneste, der forstyrrer roen. I gårdspladsen på den anden side af murstenshegnet går en flok høns og skraber i de grå granitskærver. De reagerer uimponeret på den fremmede tilstedeværelse. På vej op ad trappen til den røde murermestervilla må man undvige et par kasser med blomsterløg, som står stablet på trinnene.

Det er Jesper Schytte akkompagneret af sin ekstroverte og meget energiske hund, der åbner døren. Han er pensioneret politiassistent og professionel jæger med 40 års erfaring som guide i vildmarken i Nordsverige og på Balkan. I dag driver han virksomheden Paulownia Danmark, hvor han beskæftiger sig med træet paulownia - og kun paulownia.

Paulownia stammer fra Østen og er et hurtigtvoksende træ med en række klima- og miljømæssige kvaliteter. Derfor spås det en stor rolle i forbindelse med den grønne omstilling, men det vender vi tilbage til.

For der er langt fra Kina til Korsør, og alligevel har paulowniatræet fundet vej til Jesper Schyttes mark i udkanten af havnebyen - og adskillige andre steder i Danmark. Men hvordan gik det til?

Jesper Schytte, indehaver af Paulownia Danmark. Foto: Tim Søgaard.

Det hele startede faktisk et trist sted. I 2019 fik Jesper Schytte nemlig en blodprop i hjernen, der satte en stopper for hans virke som selvstændig med sit jagtrejsebureau. Blodproppen lagde næsten Jesper Schytte helt ned i tre måneder. Han kunne ikke foretage sig noget som helst med hverken hænder eller ben.

- Men læse kunne jeg. Så jeg brugte tiden på at nørde i paulownia, fortæller Jesper Schytte.

Han faldt over det specielle træ, fordi han drev en webshop med hækplanter ved siden af sit jagtrejsebureau. En dag var der en dame, der ringede ham op og spurgte, om han kunne skaffe nogle farverige træer. Paulownia får purpurblå, fingerbølformede blomster inden løvspring, og derfor dukkede træet op i Jesper Schyttes søgeresultater.

Med ganske få hektarer tilplantet med paulownia kan landmænd blive CO2-neutrale.

- Jesper Schytte, ejer af Paulownia Danmark.

Han endte på nogle kinesiske hjemmesider og læste om nogle nyligt frigivne, hybride rodkloner af paulownia, man kunne købe, og som var særligt frostsikre. På det tidspunkt kopierede han et link og sendte til sin gode ven gennem 30 år, der er skovridder og en af Europas største leverandører af juletræer.

- Jesper, du har fundet guldet. Jeg går den vej, og jeg har med sikkerhed plantet mit sidste juletræ, svarede han efter et par dage.

Og så gik Jesper Schytte ellers i gang. Han begyndte med at opbygge sin hjemmeside paulownia.dk. En faktabaseret hjemmeside med dybe links til videnskabelige afhandlinger om paulownia.

Jesper Schytte fortæller, at man i Kina har arbejdet med at krydse de 16 forskellige arter af paulowniatræer, der findes, gennem 50 år. Det er der kommet mere end 100 forskellige hybride sorter ud af, og seks af dem sælger Jesper Schytte rodkloner fra.

Én urt - mange egenskaber

Grunden til, at kineserne har lagt så mange kræfter i at udforske paulownias potentiale, er, at træet har nogle markante egenskaber.

Så markante at forskere er blevet enige om, at paulownia slet ikke er et træ - det er en faktisk en urt. Det omtales dog stadig som et træ. Paulownia har desuden fået sin helt egen orden indenfor planteriget, fortæller Jesper Schytte.

En af de egenskaber, træet har, er evnen til at vokse utroligt hurtigt. Et paulownia kan opnå en højde på 15-22 meter og en stammediameter på 40-50 centimeter på kun 10-12 år. Til sammenligning bliver en rødgran, som dækker cirka 33 procent af det danske skovareal, omtrent 5-6 meter højt på 10-12 år under optimale vækstforhold.

Jesper Schytte ved siden af sit højeste Paulowniatræ, som er cirka to og et halvt år gammelt. Foto: Tim Søgaard.

Fordi træerne vokser så hurtigt, optager de også mere CO2 end andre træsorter.

De forsigtigste beregninger viser, at én hektar med omkring 900 paulowniatræer optager mindst 52 tons CO2 om året fra træernes syvende leveår. Andre beregninger viser et endnu højere CO2-optag. Til sammenligning optager et tilsvarende areal med danske træer omtrent 30 tons CO2 pr. år.

Men det stopper ikke her. Én af paulowniatræets andre unikke egenskaber er nemlig, at når træet fældes, hvilket typisk sker efter 8 - 12 år på grund af den hurtige vækst, så vokser det op igen. Allerede året efter, træet er blevet fældet, skyder det et syv meter højt skud og fortsætter sin vækst derfra. Det vil sige, at man ikke behøver at plante nye paulowniatræer efter fældning, og det betyder også, at én hektar med paulowniatræer allerede fra det første år efter fældning igen optager mindst 52 tons CO2 om året. For en hektar med danske træer vil der typisk være en lang periode efter fældning, hvor der skal plantes nye træer, som først skal etablere sig, inden de er oppe i omdrejninger med hensyn til CO2-optag.

- Jeg sidder altså med et produkt, som der er virkelig høj efterspørgsel på, fordi det er det produkt, der suger mest CO2 i hele verden. Der findes ikke nogen træer i verden, der suger mere, siger Jesper Schytte.

Vokser hurtigt

Og den efterspørgsel kan mærkes. Det er nemlig ikke kun paulowniatræerne, der vokser hurtigt. Det samme gør Jesper Schyttes virksomhed.

- Det er gået rigtig stærkt, og arbejdsbyrden er rimelig stor - også på de tidspunkter af året, hvor jeg egentlig troede, at jeg skulle holde lidt fri, siger han.

Derfor har han fra årsskiftet ansat sin første medarbejder i Paulownia Danmark.

Gennem virksomheden sælger Jesper Schytte som nævnt rodkloner fra seks forskellige paulownia-hybridsorter, og desuden importerer han paulownia-tømmer fra Spanien. Han importerer i agentur rodklonerne fra det kinesiske skovinstitut. De er certificerede, sygdomskontrollerede af plantedirektoratet og sælges med europæisk plantepas, så man er sikker på, hvad man får, fortæller Jesper Schytte.

Han sælger primært sine rodkloner til landbruget og juletræsdyrkerne. Alt i alt har han solgt 150.000 stiklinger i Danmark, men han handler også med aktører i andre lande herunder Norge, Sverige, Finland, Estland, Litauen, Letland og enkelte lande på Balkan og i Afrika.

Jesper Schytte fortæller, at der er rigtig mange landmænd, der begynder at kunne se fidusen i at plante paulownia på grund af det høje CO2-optag.

- Med ganske få hektarer tilplantet med paulownia kan landmænd blive CO2-neutrale. Pludselig kan de sælge deres CO2-kvoter til naboen og tjene penge på det, samtidig med at de kan tjene penge på det tømmer, som træet producerer, forklarer Jesper Schytte.

Bæredygtigt byggeri

Paulowniatræ er nemlig også særdeles interessant som tømmer til både byggeriet, møbelindustrien og lignende.

- Det vejer det halve af, hvad grantræ vejer, men det er stærkt som asketræ, siger Jesper Schytte.

Langt størstedelen af traditionelle, japanske træhuse er eksempelvis bygget i paulownia, og i Kina bygger man ifølge Jesper Schytte store halbuer i limtræ af paulownia. Det er også velegnet til krydsfiner.

Træets styrke demonstrerer Jesper Schytte ude på sin mark, der er tilplantet med paulownia. Han plantede størstedelen af stiklingerne dette forår, og enkelte af dem er allerede halvanden meter høje her midt i oktober. Nede i hjørnet af marken ligger en taglægte af paulownia, der er skruet fast på et par klodser, så den hæver sig nogle centimeter over jorden. Den giver ikke meget efter, da Jesper Schytte træder op på den - og det er ikke fordi, han er nogen lille mand.

- Paulownia er helt sikkert egnet til at bygge med. Der vil være visse bærende konstruktioner, hvor det ikke kan bruges, men helt generelt er det et glimrende byggemateriale, siger Jesper Schytte og fortsætter:

- Uden at have videnskabelige tests fra Teknologisk Institut, der bekræfter det, så har jeg talt med dem, og de har afprøvet det og sagt, at det holder.

Jesper Schytte arbejder sammen med forskere på at få træet testet som byggemateriale. Heldigvis er der god tid, siger han, da de første danske træer først skal fældes om otte år.

Udover at træet er kendetegnet ved dets styrke og lethed, har det også en anden egenskab, som gør det velegnet som byggemateriale. Det brænder dårligt og optager stort set ikke fugt.

Det skyldes, at paulowniatræers fødesystem til transport af vand og næring er lokaliseret i et hul i midten af stammen - ligesom ved bambus - og ikke ret meget i barken, som det er tilfældet hos andre træer.

Paulowniatræet transporterer ikke næring og vand gennem barken ligesom andre træer men i stedet gennem et hul i midten af stammen. Foto: Tim Søgaard.

Fordi paulownia ikke skal transportere vand og næring i barken, har træet ikke brug for cellerne. Derfor er cellerne ikke åbne - de er lukkede. Når paulownia bygger lukkede celler, så kan der hverken trænge vand, svamp eller ilt ind i træet. Ingen ilt - ingen ild.

- Vi har altså at gøre med en urt, der bygger træstof med en meget høj brandsikring af natur, og så kan det næsten heller ikke rådne, forklarer Jesper Schytte.

Dertil kommer den helt åbenlyse fordel, at træet kan anvendes til at lagre store mængder af CO2.

Et krævende træ - de første år

Det hele er dog ikke lutter lagkage. Paulowniatræet kræver nemlig en del kærlighed det første år efter plantning.

- Jeg har plantet min hektar efter den plantevejledning, jeg selv har skrevet, og det virker. Men jeg har haft kunder, der troede, at de kunne springe over, hvor gærdet var lavest. Så fik de ikke lige vandet dem de tre uger, de var på sommerferie, og så gik træerne ud. Der må jeg bare sige: Der er en plantevejledning. Hvis man ikke følger den, så duer det ikke, siger Jesper Schytte.

Jesper Schytte har tilplantet 1,2 hektar med Paulownia. Foto: Tim Søgaard.

Plantevejledningen er for udførlig til at opsummere her, men helt essentielt er det, at træerne får rigeligt med vand det første år og også gerne det næste. Desuden skal planterne som minimum holdes fri for ukrudt i de to første vækstsæsoner. Rødderne tåler ikke RoundUp. Paulownia skal også helst have gødning - gerne animalsk, da det fremmer mikrofloraen i jorden, som træet reagerer positivt på.

- Men når de først har fået fat, holder de sig selv i live, fortæller Jesper Schytte.

Det er dog vigtigt at udføre tekniske beskæringer af træet for at opnå den optimale vækst. De første to år skal træet skæres helt tilbage, så det danner et kraftigere rodnet, hvilket fremmer væksten.

Paulownia kan vokse i stort set al slags jord, så længe man planter den rigtige sort. Et soleklart eksempel herpå er, at man lige nu planter paulownia i den afrikanske Sahel-region i forbindelse med det store FN-projekt Great Green Wall of Africa, hvor man forsøger at standse ørkenspredningen syd for Sahel ved at plante et 8000 kilometer langt og 15 kilometer bredt bælte af skov på tværs af kontinentet. Til projektet sælger Jesper Schytte sin ørkenvariant af paulownia 4BWD, der kan klare sig i det ekstremt tørre miljø efter nogle år med vanding.

Jordens bonitet er meget afgørende for, hvilken sort af paulownia, der vokser bedst. Derfor foreslår Jesper Schytte sine kunder at købe et antal af hver sort og derefter afprøve, hvilken der vokser bedst på den jord, man har, inden man laver en større investering.

Invasiv?

Inden man gør det, skal man også være opmærksom på særligt en ting, som svæver lidt i det uvisse.

- Vi har ét problem, og det er på det invasive område. Det er fordi, at den oprindelige art Paulownia Tomentosa frøsår sig selv i det sydlige Europa. Det er der desværre mange, der misforstår og tror, at fordi den oprindelige art frøsår sig selv, så gør hybridsorterne det også, fortæller Jesper Schytte.

Det gør de ikke, fastslår han, men DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er ikke helt sikre, og derfor kan man i øjeblikket ikke modtage hektarstøtte for arealer tilplantet med paulownia. Jesper Schytte har derfor iværksat danske forskningsprojekter, der skal klarlægge, om frøene kan spire herhjemme.

Jesper Schytte er sikker på, at hans hybride sorter af paulownia ikke frøsår sig selv i Danmark. Foto: Tim Søgaard.

- Vi har flere professorer inde over projektet. Det er vigtigt at få sorterne testet grundigt. Især med hensyn til om de er invasive, siger Jesper Schytte.

Jesper Schytte føler sig dog meget sikker i sin sag. Da Paulownia Tomentosa har vokset i haver i Danmark gennem 50 år og endnu ikke givet anledning til alarm.

- Det er ikke på noget tidspunkt konstateret noget sted, at de hybride sorter har frøsået sig selv i en grad, hvor de kan virke invasive. Det kan ske, at et frø falder ned i en revne, og så ligger der tilfældigvis et glasskår henover, der giver den de optimale forhold, så den kan spire. Men ellers gør de ikke og slet ikke i egne, hvor der er frost, fastslår han.

En grøn virksomhed

På trods af de udfordringer, Jesper Schytte er stødt på, er han ikke i tvivl om, at han i det store hele har fat i den lange ende. Det er den enorme interesse, han oplever, et tydeligt vidnesbyrd om.

Mobiltelefonen gløder, og Jesper Schytte må flere gange afbryde interviewet for at besvare opkald fra samarbejdspartnere, potentielle kunder og lignende. Han er opmærksom på, at det ikke skal sluge for meget tid, men det er ikke altid, at det lykkes for ham at undvige de mange opringninger.

- Nogle gange sætter jeg den på lydløs, men hvis jeg har glemt det en aften, og den ringer, så griner konen, for hun ved godt, at jeg ikke kan lade være med at tage den, siger Jesper Schytte.

Han tager det dog overvejende positivt, at interessen er stor.

- Det er jo spændende, at jeg er nået dertil, hvor folk selv retter henvendelse til mig og ved, at hvis de skal have noget med paulownia at gøre, så er det mig, de skal ringe til, siger han.

Et andet eksempel på, at Jesper Schytte er på vej i den rigtige retning, er, at hans virksomhed er blevet GCO-verificeret gennem Væksthus Danmark og EU. GCO står for Grøn Cirkulær Omstilling, og verificeringen viser, at virksomhedens træer på landsplan vil stå for et CO2-optag på minimum 1,2 millioner ton pr. år fra 2030.

- Det er en vigtig verificering, da den blåstempler virksomheden. Jeg kan sige, at jeg er 100 procent bæredygtig. 100 procent grøn. Det er der ikke mange, der kan, og det er jeg stolt af, siger Jesper Schytte.