Lyt til artiklen:

Ny batterigenerator fra Himoinsa

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Himoinsa benyttede Bauma til at sende det nye energilagringssystem EHR ud over rampen.

Der følger hverken røg eller støj med, når den spanske generator-kæmpe Himoinsa sætter gang i sit nye energilagrings- og distributionssystem EHR. Det fungerer selvstændigt og uden at generere den mindste støj eller emissioner, og det kører uden at være integreret med diesel- eller gasgenerator, forbindelse til det offentlige elnet eller andre energikilder som solpanaler.

De spanske generator-magere benyttede Bauma i München til at præsentere Himoinsa EHR Battery Power Generator for de mange entreprenører og andre fagfolk, og det vakte stor interesse. Det gav staben af internationale Himoinsa-repræsentanter travlhed på standen i det gigantiske messekompleks.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt dem også Jeppe Birkedal, som er salgs- og produktchef for netop Himoinsa hos Stemas A/S, som er dansk importør af de spanske generatorer.

- Vi har haft masser af dansk besøg på Himoinsa-standen. Mange kendte naturligvis mærket i forvejen. Himoinsa er med helt i front af producenter af generatorer og lystårne i alle størrelser. Men et nyt, kompakt batterisystem, som rummer meget store mængder strøm er naturligvis særdeles interessant. Ikke mindst i en tid, hvor alt handler om at opnå de grønneste og mest energieffektive energiløsninger, forklarer Jeppe Birkedal.