sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

3 tips til jer, der tænker på at købe hus

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Når to bliver til tre, fire eller måske fem oplever mange, at den lille lejlighed i byen bliver for trang, og man får et ønske om at flytte i hus med have, hvor ungerne kan lege og der er plads til lidt større armbevægelser

Hvis I også går i tanker om huskøb, så læs med her, hvor vi ser på tre vigtige aspekter, det kan være værd at have med i sine overvejelser.

At flytte fra lejlighed til hus er nemlig for de fleste et stort spring, og selvom man glæder sig og ved, at det er det helt rigtige, er det stadig forbundet med et stort ansvar og meget, der skal gøres.

Flere rum kræver flere møbler

I en lille lejlighed er der i sagens natur ikke plads til så mange møbler, og derfor vil man i mange tilfælde skulle anskaffe sig flere møbler, når man flytter i hus. Også møblerne størrelser kan der være forskel på fra lejlighed til hus, og således kræver store stuer for eksempel store spiseborde. Det kan derfor være nødvendigt at udskifte nogle af møblerne fra lejligheden, når man flytter i hus.

Har I grønne fingre?

En af de store glæder ved at flytte i hus er, at man også får en have. Her er der plads til sjov og leg og ikke mindst at følge naturens gang. Når man overvejer at købe hus, skal man dog huske på, at der er et stykke arbejde forbundet med at passe haven. I hele sommerhalvåret skal der slås græs og luges ukrudt, og buske og træer skal beskæres og klippes ned.

Hvis I ikke har grønne fingre eller blot hellere vil bruge tiden med familien fremfor at ordne have, kan I benytte jer af et par tricks til at komme lettere omkring havearbejdet. Her kan I for eksempel anskaffe en robotplæneklipper, som selv kører rundt og slår græs, så I ikke skal tænke på det. I kan også vælge ikke at have mange bede, der skal passes men blot stauder og andet, der passer sig selv.

Hvordan varmes huset op?

Endelig er det også værd at tænke på, hvilken energiform, det nye hus anvender, inden man sætter sin underskrift og kan kalde sig husejer. På grund af de høje energipriser, vi ser i disse år, bør man tænke sig godt om, inden man køber et hus med gasfyr og i stedet overveje at købe hus i et område, hvor der allerede er installeret fjernvarme eller hvor der er planer om at gøre det indenfor en overskuelig fremtid. Når man bor i lejlighed, tænker man ikke nødvendigvis så meget over, hvilken energiform man har, og hvad det koster, men i et hus kan det løbe op i endog meget store beløb.