Lyt til artiklen:

Dansk Skovforening følger tyverier af træ tæt

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Dansk Skovforening opfordrer deres medlemmer til at fortælle, hvis de tager ekstraordinære skridt for at beskytte deres træ.

Den verserende energikrise kaster ikke kun høje elregninger af sig - den synes også at gøre det attraktivt at stjæle træ fra de danske skove, hvilket de seneste ugers tyverier af større mængder træ i det midtjyske kan tyde på.

- Det er noget, vi ser på med både alvor og opmærksomhed. Vi bevæger os jo ind i de kolde måneder og efterspørgslen efter brændsel kommer kun til at stige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Almindeligvis har skovejeren kunnet lade træet ligge ubevogtet, men det kan være, at branchen skal tage nye forholdsregler, siger direktør for Dansk Skovforening, Anders Frandsen, til foreningen.

Hjælp hinanden

I sidste uge blev Silkeborg Kommune bestjålet for omkring 20-25 rummeter brænde samt tusind planker og 500 afmærkningspæle. Ugen forinden blev der ved Bleld Skov nær Horsens stjålet over 30 rummeter træ i stammer af 3,5 meters længde.

Vurderingen fra Sydøstjyllands Politi er, at det ikke har været nogen helt lille operation ved Bleld Skov, og det har formentlig krævet et større køretøj at borttransportere det stjålne træ.

Tyveri af større mængde træ fra skov ved Horsens

Se også:

Tyveri af større mængde træ fra skov ved Horsens

Hvorvidt der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller blot en engangsforseelse, er svært at sige på nuværende tidspunkt, men Dansk Skovforening følger det tæt, lyder det fra foreningen.

- Vi har på nuværende tidspunkt ikke noget klart overblik over, om det er et stigende problem. Derfor vil jeg meget gerne have tilbagemelding fra medlemmer om, hvorvidt de er i færd med at tage ekstraordinære skridt for at beskytte træet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dermed kan vi måske også hjælpe hinanden med at finde gode, praktiske løsninger, som kan hindre tyveri og brænde, siger direktør Anders Frandsen.

Tjek forsikringen

Dansk Skovforening gør opmærksom på, at tyveri af træ og brænde altid vil være en sag for politiet og skal anmeldes.

Skovejere skal i øvrigt være opmærksomme på, at brand, tyveri og hærværksordningen typisk ikke dækker ved tyveri af brænde, da det vil kræve et køretøj at fragte brændet væk.

Det kan derfor være en god idé at tjekke, om det er omfattet af skovens øvrige forsikringer, lyder det fra Dansk Skovforening.