Lyt til artiklen:

Arkil klimasikrer i det midtjyske

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Plads til regnvand og biodiversitet er hvad flere forskellige Arkil-afdelinger har arbejdet på at sikre langs et åløb i Hadsten.

Når det har regnet meget, har Lilleåen i Hadsten haft en tendens til at gå over sine bredder i en sådan grad, at vandet lidt for ofte har nået indgangspartiet i et nærliggende supermarked og i stuerne i en række lejligheder, som ligger lige ned til åen.

Men det får snart en ende, for flere forskellige Arkil-afdelinger er nu i færd med at udføre klimasikring i byen, oplyser entreprenøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er skønt, når vi kan trække på så mange kompetencer inden for samme hus. Det giver et superfint samarbejde, siger entrepriseleder i Randers, Kenneth Sørensen.

Han leder projektet, der har flere forskellige omdrejningspunkter langs en kilometer af åens løb. Det største arbejde foregår ved kulturhuset Sløjfen.

Spuns og rydning af træer

Her er åen først og fremmest blevet uddybet 30 centimeter. Samtidig bliver åen udvidet med etablering af terrasser i beton, så åen kan løbe over sine bredder i flere niveauer.

Terrasserne bliver støbt på stedet af Arkil Bro & Beton, og forinden har Arkil Fundering været forbi for at sætte spuns for at betonarbejdet kan foregå tørskoet.

rich-media-2
Projektet indebærer cirka 3,5 ton armering og 35 ton beton. Foto: Arkil.

Funderingsafdelingen har også været i gang længere ude ad Ågade i Hadsten, hvor en stribe lejligheder ligger lavt og tæt på åen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her blev der indledningsvist ryddet omtrent 1.000 kvadratmeter træer og buske med skovningsmaskiner, og efterfølgende har Arkil Fundering nænsomt sat 194 meter spuns ud for lejlighederne.

Spunsen kommer til at fungere som dæmning med en U-formet kappe på toppen, som både giver funktion og et nutidigt udtryk.

135 kubikmeter store sten

Derudover er der i forbindelse med klimasikringsarbejdet gjort meget ud af at fremme biodiversiteten i Lilleåen. Her har en biolog været med til at udvælge 135 kubikmeter store sten, som bliver fordelt over en cirka 1.000 meter lang strækning af åens løb.

Målet har været, at stenene både skal gavne fiskebestanden og fremstå helt tilfældig. Derfor blev en række medarbejdere instrueret i, hvordan de store sten bedst muligt kan være med til at skabe et åløb, hvor fiskene trives.

C.F. Møller Architects vinder klimasikring af Aalborg Vestby

Se også:

C.F. Møller Architects vinder klimasikring af Aalborg Vestby

- Medarbejderne fik at vide, at det bare skulle se ud som om, at de havde smidt stenene i åen med bind for øjnene. Det viste sig at være en udfordring af de større, fordi vores medarbejdere jo er vant til at arbejde med præcision, fortæller Kenneth Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arkil oplyser, at der desuden etableret et sandfang, så sand og grus fra anlægsarbejdet ikke sætter sig længere nede i åens løb.

Projektet begyndte i august og slutter i november i år. Favrskov Kommune er bygherre.