sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Tips: Sådan får du orden i værkstedet

00:00
Hastighed: ???x
02:46

Hvordan kan du få ryddet op i værkstedet? Allerførst gælder det om at sortere ud i det værktøj eller de rør eller andre emner, som du ikke regner med, du får brug for igen.

Altså starter du med en slags forårsrengøring, hvor du i samme ombæring dels kan få tjekket, at alt dit værktøj virker, som det nu skal, og hvor du dels kan få indblik i, hvad du evt. mangler af værktøj eller nips inde på dit værksted.

Hold styr på de små ting med en plukreol

Herefter kan du begynde at finde faste steder til dine ting, så de ikke bliver smidt hulter til bulter, når de ikke er i brug. Fx kan du sætte plukreoler op til dine søm, skruer og møtrikker, så du ikke går og forlægger æskerne hele tiden. Plukreoler vil ofte være forsynet med talrige kasser, så her får du mulighed for at sortere præcist. Resultatet er, du aldrig vil være i tvivl om, hvor du fx skal søge søm.

Andre gode reoler til værkstedet

Hvis det er et bilværksted eller en maskinstation, vi taler om, der har behov for opbevaring af dæk, så er det oplagt at få en dækreol, hvor "hylderne" er to skinner, som dækkene hviler på. Har du brug for at kunne opbevare aflange ting, kan det givetvis være en grenreol, som du skal på jagt efter. Som navnet antyder, er de forsynet med "grene" eller udstikkende arme, som fx rør kan lægges hen over.

Hæng dit elværktøj op på faste pladser

Dit værktøj, der ikke er elektrisk, kan du smide i en værktøjskasse eller hænge op på et ophæng. Og hvad dit elværktøj gælder, kan du flere steder finde ophæng til værktøj, der er designet med henblik på at kunne opbevare elværktøj og batterier fra mærker som Milwaukee, Ryobi og Makita. Vælger du at få sådan et ophæng til værkstedet, bliver det let at holde styr på det meste inden for elværktøj.

Ophæng til elværktøj kan du få billigt

Koster sådan nogle ophæng meget? Ikke nødvendigvis, da de dybest bare består af plastik, når du ser bort fra de søm eller skruer, du bruger til at montere dem med. Og oven i det kan du her til lands faktisk finde producenter, som massefremstiller ophæng til værktøj via 3D-printning. Altså kræver det ikke det store at lave disse ophæng i metermål, og derfor kan det være, du kan få dem ret billigt.

Er værkstedet blevet uhumsk? Gør noget ved det

Som du gerne skulle have fået indtryk af, har du mange knapper at skrue på, når målet er at gøre dit værksted mere ryddeligt. Som noget helt andet kan du begynde at placere ting efter, hvor ofte du får brug for dem. Fx kan værktøj, du næsten aldrig bruger, skubbes langt ind på en hylde, så du kan have favoritterne lige ved hånden. Her er det dog mere bekvemmelighed end renlighed, vi taler om.

Er værkstedet blevet for uhumsk, uoverskueligt og fyldt med ragelse? Gør noget ved det.