Lyt til artiklen:

Forbruget af træprodukter vil stige

00:00
Hastighed: ???x
01:52

Organisation forudser en stigning i forbruget af træprodukter på 37 procent frem mod 2050.

Det samlede forbrug af træprodukter forventes at stige med 37 procent frem mod 2050 i et business-as-usual scenarie. Sådan lyder det i en rapport, som FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har publiceret.

Forbruget af træprodukter såsom savet træ, finer/krydsfiner, spån-/fiberplader og træmasse forventes i 2050 at udgøre 3,1 milliarder kubikmeter rundtræækvivalenter - et mål for stammer brugt til fremstilling af træbaserede produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FAO vurderer, at stigningen i forbruget vil være mindst otte procent højere i et bioøkonomisk scenario, hvor man medtager to moderne træprodukter nemlig massetræ og kunstige cellulosefibre - som erstatter ikke-fornybare materialer. I et accelereret scenarie kan stigningen nå et niveau i omegnen af 60 procent i alt.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter bæredygtige træprodukter, foreslår FAO i rapporten, at man øger produktionen både i naturligt regenererede tempererede og boreale skove og i tilplantede skove - særligt i det globale syd. Det fremgår dog af rapporten, at skovtypers og regioners konkrete bidrag til den globale tømmerforsyning i 2050 er meget usikre.

FAO fastslår, at der vil være behov for plantning af mindst 33 millioner hektar nye skove, hvis naturligt regenereret skovproduktion forbliver stabil.

I rapporten lyder det, at årsagerne til den stigende efterspørgsel skal findes i stigende byggeaktiviteter, og at nye regioner i verden opnår højere indkomster, som dermed øger forbruget.

- Efterspørgslen imødekommes ved at øge produktiviteten gennem bæredygtig skovforvaltning i eksisterende skove og fremme træproduktion som en del af jordgenopretningsprogrammer og -projekter, skriver FAO yderligere i rapporten.