Lyt til artiklen:

Gartnere hos plantecentre under stor kæde får overenskomst

00:00
Hastighed: ???x
03:04

Aftalen er den første koncernoverenskomst, som Den Grønne Gruppe i 3F har indgået - og den første, der omfatter en kæde af plantecentre.

Kæden Billigblomst har indgået en koncernaftale med Den Grønne Gruppe i 3F, og dermed er alle gartnerne i de 11 virksomheder under Billigblomst for nylig begyndt at arbejde under en overenskomst.

Det skriver Fagbladet 3F

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som følge af aftalen har 3F'er Rikke Lunddorf nu, som en af de fire gartnere hos Billigblomst i Herning, fået en overenskomst, og hun er glad for, at hendes arbejdsgiver har tegnet en overenskomst.

- Det gør arbejdspladsen attraktiv, og det kan være med til, at man kan tiltrække uddannede gartnere. Vi har en faglig stolthed og vil gerne udføre gartnerorienterede opgaver, siger gartneren til mediet.

Medlemmerne af Den Grønne Gruppe i 3F arbejder kort sagt med alt med tilknytning til dyr, planter og natur, oplyser fagforbundet 3F, der organiserer både ufaglærte og erhvervsuddannede lønmodtagere.

En attraktiv arbejdsplads

Til Fagbladet 3F oplyser Billigblomst, at koncernen siden åbningen af den første butik har lagt sig op ad overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A, når kæden har ansat gartnere.

HR business partner hos Billigblomst, Sara Aaglund Panduro, skriver i en mail til mediet, at koncernen har valgt at tiltræde aftalen af flere årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dels for at gøre personaleadministrationen af deres gartnere ensartet, og dels for at tilsikre korrekte løn- og ansættelsesforhold samt for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

At sikre kvalificeret arbejdskraft er netop en af udfordringerne i koncernens butikker, siger Sara Aaglund Panduro.

Populært havecenter lukker trods stor succes

Se også:

Populært havecenter lukker trods stor succes

- Nu kan vi "annoncere" i vores jobopslag med, at vi ansætter på 3F-overenskomsten, så mulige kandidater ved, at det er ordnede forhold, de søger til.

- Derudover har vi allerede nu brugt 3F som sparringspartner i forhold til at skabe kontakt til vores butikker, fordi 3F jo har den daglige kontakt med gartnere, skriver hun.

Ens for alle

Aftalen mellem Billigblomst er den første koncernoverenskomst, som Den Grønne Gruppe i 3F har indgået - og den første, der omfatter en kæde af deciderede plantecentre, skriver Fagbladet 3F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indholdet i overenskomsten minder om den overenskomst for gartnerier og planteskoler, som 3F har indgået med GLS-A.

Hos den Grønne Gruppe i 3F glæder forhandlingssekretær Flemming Grønsund sig over samarbejdet og kalder det en god aftale, som sikrer ordnede forhold vores 3F's medlemmer hos Billigblomst.

Lønindberetning klaret på 30 minutter

Se også:

Lønindberetning klaret på 30 minutter

- Aftalen viser, at det er muligt for en virksomhed at følge en overenskomst, selvom den arbejder ud fra et lavpriskoncept, siger han til mediet og fortsætter:

- En koncernoverenskomst garanterer, at der er ens vilkår for alle kædens butikker, samt at dens nye butikker også vil blive omfattet af aftalen.

Den såkaldte tiltrædelsesoverenskomst gælder fra 1. september 2022 og kan, ligesom hoved-overenskomsten for gartnerier og planteskoler, tidlige blive opsagt med virkning fra 1. marts 2024.