Lyt til artiklen:

Mobil have skal sætte fokus på potentialer i byrummet

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Den mobile have giver mulighed for, at Aalborg Kommune kan flytte den til forskellige områder.

I denne uge placerer Aalborg Kommune en mobil have på torvet i Vejgård Bymidte i Aalborg. Det oplyser Aalborg Kommune.

Haven består af fire metalkasser i størrelsen 2,5 x 2 meter med planter, som er blevet gjort klar på Aalborg Kommunes gartneri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den mobile have er en del af et midlertidig byrumsprojekt, mens kommunen venter på, hvad der skal være på pladsen og på hvilke samarbejdspartnere, de fremover skal have med.

Ligeledes skal haven være med til at sætte fokus på potentialer i byrummet og afprøve fremtidige projekter, inden de bliver sat i gang.

Opdeling af torvet

Målet med den flytbare have på torvet i Vejgård Bymidte er at gøre pladsen mere indbydende.

rich-media-2
Torvet i Vejgård Bymidte i Aalborg. Foto: Aalborg Kommune.

Det vil kommunen gøre ved at opdele torvet og indrette små opholdszoner i tilknytning til kasserne med planter.

- Som byrum er det rigtigt fint: her er både ly, læ og sol. Men der mangler funktioner, som indbyder til ophold. I dag fungerer det primært som et transitrum - et "ikke-sted".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller byplanlægger i Aalborg Kommune Iben S. Andersen.

rich-media-4
Aalborg Kommunes gartneri har gjort den mobile have klar. Foto: Aalborg Kommune.

- Med det her projekt kan det være, at det viser sig, at det bliver helt vildt brugt. Det kan også være, det ikke bliver brugt, men så har vi afprøvet det, siger Iben S. Andersen.

Fokus på flere områder

Derudover er det ikke muligt at grave i jorden under torvet, da der ligger et regnvandsbassin. Derfor er torvet et oplagt sted at placere den mobile have til at begynde med, lyder det fra kommunen.

Efter planen skal den mobile have nemlig ud og leve andre steder i byen. Haven har desuden en størrelse, der gør, at den kan komme tilbage til gartneriet og stå, når den ikke står i bybilledet.

Ny vision for boulevard i storby

Se også:

Ny vision for boulevard i storby

- Vi får mulighed for at skabe fokus på netop det område eller areal, hvor haven bliver placeret, ligesom her på torvet i Vejgård Bymidte. Så må vi se, om det kommer til at ændre på folks brug af torvet, siger rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventningen er, at den mobile have, som både består af genbrugte planter og kasser, bliver stående i et års tid, oplyser kommunen.