Lyt til artiklen:

Ny generation el-hjullæsser med tre batterivarianter

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Wacker Neuson løfter på Bauma sløret for den ny generation WL20e.

På Bauma-messen i München sidst i oktober er der tradition for, at producenterne kommer med masser af nyheder og opdateringer til kendte maskiner.

Hos Wacker Neuson handler det blandt andet om den kendte el-hjullæsser WL20e, har været i serieproduktion siden 2015. Maskinen præsenteres på Bauma i en ny tredje generations model med et højtydende lithium-ion-batteri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunderne kan fremover vælge mellem tre batterivarianter, så drifts- og opladningstider kan tilpasses optimalt til arbejdskravene. Standard er 14,1 kWh, mens 18,7 kWh eller 23,4 kWh er optioner.

En 3 kW indbygget oplader er monteret som standard. Som option kan en anden 3 kW oplader tilvælges for at øge ladeeffekten til i alt 6 kW, hvilket er velegnet til det mellemstore og store batteri for at opnå en hurtig opladningstid.

Der er også en række andre opdateringer, for eksempel en helt ny kabine.