Lyt til artiklen:

Maskine til ukrudtsbekæmpelse begynder på kommunale arealer

00:00
Hastighed: ???x
01:39

I løbet af de seneste måneder er der blevet gennemført mange tests af Weed Fighter Pro. Nu er maskinen taget i brug i Horsens Kommune.

Efter flere års udvikling er Weed Fighter Pro, som er en maskine til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, nu i drift.

Det kom den 15. august, hvor Weed Fighters direktør introducerede maskinen for en række medarbejdere i Horsens Kommune, oplyser Fremtidens Miljø A/S, ejere af udviklingsselskabet Weed Fighter ApS.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed er medarbejderne nu klædt på til at bekæmpe ukrudt på de mange arealer i Horsens Kommune ved hjælp af den nye maskine.

Udveksling af erfaringer

I løbet af de seneste måneder er der blevet gennemført mange tests af maskinen, hvor flere ting efterfølgende er blevet optimeret.

- Vi har lært meget i processen og har nu en køreklar maskine, og herudover er vi fyldt med gode idéer til yderligere forbedringer, siger Weed Fighters direktør, Jens Skifter, og tilføjer:

- Og det gode er, at Horsens Kommune er meget indstillet på at dele alle deres erfaringer med maskinen, hvilket er guld værd, både for fælles læring og ikke mindst som reference til yderligere salg.

Weed Fighter debuterer med ny Pro-model

Se også:

Weed Fighter debuterer med ny Pro-model

Næste skridt for virksomheden er nu at kontakte de, der har vist interesse for maskinen gennem årene, oplyser direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Weed Fighter Pro anvender en kombinationsbehandling bestående af termisk vanddamp, biologisk acceleratorvæske og mikrobølger.

Maskinen har en fremkørselshastighed på op til fem kilometer i timen. Desuden indebærer ukrudtsbekæmpelsen ingen brandfare.

Montering sker på en lille traktor eller på en redskabsbærer. Derudover kommer den også som mikrobølgemodul.