Lyt til artiklen:

Asfalteret areal bliver til grønt område

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Arbejdet med at forny Vorbasse Torv begynder i midten af september og fortsætter frem til årsskiftet.

Vorbasse Torv i Billund Kommune skal gå fra at være et asfalteret areal til at blive et grønt område bestående af blandt andet vilde græsser og bede med blomstrende stauder.

Projektet indebærer at lukke Bakkevejs udkørsel til Østergade for at anlægge et samlet torv for byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse bliver Søndergade ført ud til Vestergade/Østergade, og en sti bliver etableret på tværs af pladsen.

Derudover kommer der en grusbelagt plads i midten af torvet samt siddepladser i egetræssveller omkring fritstående borde nær kroen i området, oplyser Billund Kommune i en pressemeddelelse.

HedeDanmark er projektets entreprenør.

Afventede godkendelse

Planerne for området er blevet genoptaget efter at have været sat på pause i en periode, mens kommunen har afventet godkendelse fra Vejdirektoratet til at omlægge Søndergade og lukke Bakkevej af for udkørsel til Østergade.

Godkendelsen er nu i hus, og det er en ekstrabevilling til at håndtere de stigende håndværkerpriser og priser på materialer, som er kommet i mellemtiden, også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstrabevillingen er godkendt af kommunalbestyrelsen og er på 300.000 kroner, oplyser Billund Kommune.

Vesterbro Torv bliver til ny, midlertidig lommepark

Se også:

Vesterbro Torv bliver til ny, midlertidig lommepark

Arbejdet med at forny Vorbasse Torv begynder i midten af september og fortsætter frem til årsskiftet.

Projektet er et samarbejde mellem Vorbasses Koordinationsudvalg og Billund Kommune og er en del af et samlet byfornyelsesprojekt. som tegnestuen Gustin Landskab har udarbejdet for Vorbasse tilbage i 2017.