Lyt til artiklen:

HedeDanmarks system til træmåling vinder tysk innovationspris

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Mere end 2000 medlemmer af KWF, der er det tyske kuratorium for skovarbejde og forstteknik, afgav deres stemmer, og det ledte til, at LogStackPro blev tildelt prisen KWF Member Award for innovation.

Dermed er HedeDanmarks afdeling for fotoopmåling HD Logsystems blevet præmieret med en stor, tysk innovationspris for det digitale opmålingssystem, oplyser HedeDanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LogStackPro er en håndholdt, certificeret digital opmålingsenhed, der er udviklet til at foretage hurtige og præcise fotoopmålinger af råtræstakke.

Opmåling med enheden foregår ved, at medarbejderen går langs råtræstakken på begge sider og opmåler stakken fotografisk med det indbyggede stereokamera.

Derefter omregner softwaren data til råtræmasse, som kan blive uploadet til skyen med det samme.

Kalibreret hvert andet år

LogStackPro-systemet bliver hvert andet år kalibreret med de seneste data, sådan at opmålingen af råtræ løbende bliver mere præcis.

Systemet er det eneste håndholdte PTB-certificerede måleapparat til foto-optisk måling af råtræstakke og er certificeret af Physikalisch-Technische Bundesanstalt og Eichamt, oplyser HedeDanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brugte juletræer kan varme dit brusebad

Se også:

Brugte juletræer kan varme dit brusebad

KFW arbejder for bæredygtig pleje og skovbrug med hensyntagen til miljø, medarbejdere, skovejere og forbrugere.

HedeDanmark blev tildelt den tyske innovationspris ved messen Interforst 2022 i München, som blev afholdt tidligere på sommeren.