Lyt til artiklen:

Ny Ferrari med flere kræfter og stor kabine

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Ny Ferrari model præsenteres på Maskiner Under Broen.

Maskinmessen "Maskiner under broen" foregår i det grønne og under åben himmel ved Middelfart, og derfor er det da også kun passende, at Sønderup Maskinhandel vælger netop denne mulighed for at præsentere deres nye grønne Ferrari, der har fået navnet Mizar.

- Vi har virkelig glædet os til at vise denne fantastiske nye model Ferrari Mizar. Designerne har virkelig lagt sig i selen for at lave en super bruger venlig traktor, fortæller Ole Hosbond, Sønderup Maskinhandel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Med 63 HP har den nye Ferrari Mizar større motorkraft end forgængeren. Foto: Bo Andersen.

- Der er masser af ting at fremhæve, men skal jeg hive en ting frem bliver det kabinen. God plads til ind og udstigning, meget større kabine (100 l større end på Cromo K60 ) med 360 graders belysning og klima anlæg, siger han.

Den nye Ferrari Mizar er en helt nyudviklet traktor model fra Ferrari. Der er tale om en arvtageren for Ferrari Cromo K 60.

Med 63 HP har den nye Ferrari Mizar større motorkraft, og hertil kommer, at den er udstyret med en miljøvenlig Stage V Kohler dieselmotor.

rich-media-3
Foto: Bo Andersen.

Derudover er der længere akselafstand, der giver både bedre komfort, når man sidder på traktoren samt mere plads til ind og udstigning.

Maskinen har el-styret kobling med koblingsautomat samt "stop and go" funktion. Ligesom forgængeren har Ferrari Mizar vendbar føreplatform, hvilket gør at den kan køre med alle former for redskaber såvel front- som baghængte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye model leveres i to udgaver: Knækstyret AR eller Dual Steer, det vil sige både knækstyret og hjul styret på samme tid.

rich-media-5
Den nye Ferrari Mixar leveres i to udgaver: Knækstyret AR eller Dual Steer. Foto: Bo Andersen.