Lyt til artiklen:

Sølv til Bo Andersen og stærke danske præstationer ved Nordic Cup

00:00
Hastighed: ???x
03:37

Den sidste afdeling af Nordic Cup i Stihl Timbersports blev afholdt i weekenden, og danskerne leverede glimrende præstationer.

Starten på lørdagens konkurrence måtte udskydes på grund af dårlige vejrforhold, men det forhindrede ikke de danske Timbersports-atleter i endnu en gang at udfordre de erfarne svenske atleter i forhold til topplaceringer på podiet. Danmark var repræsenteret af Bo Andersen og Esben Pedersen i Rookie-konkurrencen og af debutanten Felixia Banck i kvindernes konkurrence. Rookies konkurrerede i fire discipliner, mens kvinderne konkurrerede i tre.

Esben Pedersen fortsatte med at imponere efter sin konkurrencedebut i Hamar, Norge, tidligere på sommeren. Efter at have opnået den bedste tid i Underhand Chop-disciplinen (00:21:02) savede og huggede nybegynderen sig vej til podiet ved at blive nummer to i både Single Buck og Standing Block Chop, og sikrede sig dermed sølvmedaljen ved weekendens konkurrence. Med denne andenplads, sikrede han sig også en plads til European Nations Rookie Cup i september, hvor han får sin europæiske konkurrencedebut og konkurrerer mod andre Rookie-atleter fra hele Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stærk indsats af danskerne under Nordic Cup i Timbersports

Se også:

Stærk indsats af danskerne under Nordic Cup i Timbersports

- Jeg sigtede efter en medalje i dag, og det føles fantastisk at hente sølvmedaljen hjem til Danmark og kvalificere sig til European Nations Rookie Cup. Jeg har virkelig forbedret min præstation i både Standing Block Chop og Underhand Chop, men jeg havde ikke forventet at vinde Underhand Chop. Nu vil jeg fokusere på at træne til Nordic Championship for at sikre mig endnu en plads på podiet. Forhåbentlig kan jeg slå nogle rekorder, især hvis jeg kan hugge endnu hurtigere i Underhand Chop, end jeg gjorde i dag, siger Esben Pedersen.

Bo Andersen blev nummer fire i alle discipliner, bortset fra Single Buck, hvor han blev nummer syv ud af ni atleter. Det gav ham en fjerdeplads ved lørdagens konkurrence og en samlet fantastisk andenplads efter hele sommerens Nordic Cup stævne.

Bo Andersen konkurrerer med økse og sav

Se også:

Bo Andersen konkurrerer med økse og sav

Dansk debut på kvindesiden

En anden imponerende præstation fra en dansk atlet var Felixia Banck, som fik sin konkurrencedebut i wekenden. Felixia er indtil videre den eneste kvindelige Timbersports-atlet i Danmark. Felixia dystede mod den svenske atlet Tove Njåstad, som endte med at tage guldmedaljen. Løbet var tæt mellem de to - Felixia var kun få sekunder efter Tove i Single Buck. Felixia, der arbejder som arborist, viste en flot præstation i Stock Saw, hvor hun mestrede motorsaven ved at vinde kvindernes disciplin og opnå den næstbedste tid under hele lørdagens konkurrence - inklusiv mændenes. I den tredje og sidste disciplin, Underhand Chop, blev Felixia diskvalificeret på grund af overskridelse af tidsgrænsen.

rich-media-4
Felixia deltog i sin først konkurrence ved Stihl Timbersports. Foto: Stihl/Nisse Schmidt

- Det føles fantastisk endelig at konkurrere. Jeg kom her for at få noget konkurrenceerfaring, og jeg er meget tilfreds med min præstation, især i Stock Saw-disciplinen. Nu skal jeg hjem og træne videre for at få endnu bedre tider ved Nordic Championship, og for at kunne få en godkendt tid i Underhand Chop, siger Felixia Banck.

Næste skridt: Nordic Championship i Göteborg

Kampen om den nordiske guldmedalje er ikke slut endnu. Ved det kommende Nordic Championship den 27.-28. august, får de danske atleter endnu en mulighed for at kæmpe om toppen af podiet, når det er tid til kåring af både Nordisk Rookie og Nordisk Kvindelig mester. Her skal der om søndagen også kæmpes i hold på fire atleter, der står klar sammen på scenen ved hver sin disciplin - og her er danskerne igen på banen med et landshold, som er klar til deres første holdkonkurrence. De norske og svenske PRO-atleter skal dyste om titlen som Nordisk Mester, og muligheden for en plads ved dette års Stihl Timbersports World Championship i Göteborg den 28.-29. oktober.