Lyt til artiklen:

Lønindberetning klaret på 30 minutter

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Anlægsgartner Søren Sømod i Holte har digitaliseret og effektiviseret sin administration med ProLøn fra Visma.

Lønindberetningen for de 15 medarbejdere skal helst kunne klares på en halv time for anlægsgartner Søren Sømod, Holte. Og det er den blevet, siden firmaet i 2017 fik ProLøn som lønsystem.

- Min bogholder gør lønnen klar, og så kan jeg nøjes med at bruge en halv time hver måned på at få lønberetningen ordnet. Jeg er bestemt ikke it-ekspert, men ProLøn har været uhyre nemt at tage i brug, siger Søren Sømod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet havde selvfølgelig også et lønsystem før 2017, men ifølge Søren Sømod var det dyrt og tungt at arbejde med. Et stort irritationsmoment var, at det kostede penge, hver gang han ringede for at få hjælp, hvis systemet drillede.

rich-media-2
Anlægsgartner og aut-kloakmester Søren Sømod, der med base i Holte og lagerfaciliteter i Humlebæk primært betjener kunder i Nordsjælland, har anvendt ProLøn i sin anlægsgartnervirksomhed siden 2017. Pressefoto.

- Det er et meget stort plus, at ProLøn ikke opkræver ekstra, hvis jeg en sjælden gang har brug for hjælp fra en af deres lønkonsulenter. De er altid til at få fat i, og de ved, hvad de taler om. De kan overenskomsten til fingerspidserne, siger Søren Sømod i en pressemeddelelse.

Søren Sømod blev i 2020 formand for brancheforeningen Danske Anlægsgartnere. Den ProLøn-løsning, han bruger, er skræddersyet til branchen, så der er taget højde for, at arbejdstiden for den enkelte medarbejder kan svinge, alt efter om det er højsæson eller lavsæson.

- Det med højsæson og lavsæson er faktisk ikke så udtalt mere. Vi kan godt mærke, at klimaforandringerne gør, at vi kan arbejde næsten året rundt som anlægsgartnere. Men for at kunne beskæftige medarbejderne hele året, tager vi snerydning ind om vinteren, forklarer Søren Sømod.

Han har haft eget firma siden 1986 og har siden udviklet det fra at være en enkeltmandsvirksomhed til nu at beskæftige 15 mand, hvor der altid er fire elever. To af de ansatte er hans sønner, og et generationsskifte er gennemtænkt og skal effektueres inden for ti år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet har altid ligget i Holte i Nordsjælland, og kundebasen - private og erhverv - ligger inden for en radius af 15-20 km. Søren Sømod ser ingen grund til at gå over åen efter vand. Det giver også bare en masse spildtid med transport.